Støttepædagog til barselsvikariat i Område Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave ved Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Vil du medvirke til at udvikle den pædagogiske praksis i kommunens dagtilbud og skoler? Har du lyst til at arbejde med vejledning, sparring og guidning i praksis i samarbejde med professionelle voksne omkring børnene, og ser du inklusion som vejen til større trivsel og udvikling? Så er det dig, vi leder efter

Børne- og Ungdomsforvaltningen i Område Valby-Vesterbro/Kgs. Enghave (Område VVK) søger en pædagog til et barselsvikariat med ansættelse fra den 1. januar 2025 eller tidligere.

Støtteteamet arbejder med børn og unge i alderen 0-15 år indenfor både skoler, dag- og fritidsinstitutioner. Teamet har fokus på udvikling af pædagogiske miljøer i et bredt perspektiv, og opgaverne løses ved en høj grad af tilstedeværelse i praksis.

Opgaverne handler om enkelte børn, grupper af børn, udvikling af pædagogiske miljøer i daginstitutioner og skoler, kapacitets- og kompetenceudvikling af personalegrupper, ledersparring samt implementering af politisk besluttede programmer, mål og visioner.

Opgaverne løses i tæt samarbejde med pædagoger og lærere blandt andet igennem understøttelse af pædagogiske handleplaner og tiltag i praksis via tilstedeværelse, procesfacilitering, sparring og vejledning.

Støtteteamet består på nuværende tidspunkt af ca. 35 støttepædagoger under ledelse af en leder.

Teamet er en del af Børne- og Ungdomsforvaltningens tværfaglige supportfunktion, som ud over støttepædagoger omfatter tale-hørekonsulenter, psykologer, sundhedsplejersker, kompetencepædagoger, pædagogiske konsulenter samt skole- og udviklingskonsulenter. 

I Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder vi målrettet sammen med skoler og daginstitutioner omkring inklusion og tidlig indsats. Vi tager afsæt i den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) og arbejder ressourceorienteret og praksisnært med fokus på opgaven.

Det betyder, at vi arbejder med at understøtte alle børns deltagelsesmuligheder i fællesskabet. Dette sker ud fra et vedvarende fokus på at udvikle pædagogikken, organiseringen og metoderne i arbejdet for at skabe gode udviklingsmuligheder for alle børn. Det betyder, at støttepædagogens fokus er på pædagogik og kontekst, og at samarbejdet med de professionelle voksne rundt om barnet/den unge i praksis er essentielt.

Du vil indgå i en organisation med omkring 185 medarbejdere og vil blive tilknyttet et team af støttepædagoger. I det daglige arbejde vil du arbejde selvstændigt i tæt samarbejde med tværfaglige kollegaer, og du vil indgå i samarbejde med personalet i de institutioner og skoler, du tilknyttes.

Vi kan tilbyde

  • en arbejdsplads med base i områdeforvaltningen fysisk beliggende i Valby men med daglig tilstedeværelse i institutioner og på skoler i Valby, Vesterbro og Kgs. Enghave.
  • en organisering, der sikrer et tværfagligt samarbejde med andre faggrupper som f.eks. psykologer, kompetencepædagoger, tale-hørekonsulenter, sundhedsplejersker, pædagogiske konsulenter m.m.
  • en arbejdsplads med et eftertragtet og attraktivt arbejdsmiljø
  • et spændende, udfordrende og alsidigt job, som varierer mellem selvstændig tilrettelæggelse og tæt samarbejde med kolleger
  • dygtige og engagerede kolleger
  • mulighed for faglig opkvalificering
  • en omskiftelig hverdag med forskellige slags opgaver og mange samarbejdspartnere
  • en arbejdsplads tæt på både offentlige transportmidler og gode parkeringsmuligheder ved Toftegårdsplads

Vi forventer, at du

  • er uddannet pædagog evt. med relevant efter- og videreuddannelse
  • har bred pædagogisk erfaring med pædagogisk praksis og bringer det i spil
  • kan understøtte det pædagogiske personale med et praksisrelateret blik i hverdagen
  • har blik for både gruppedynamik, kontekst og fællesskab samt det enkelte barn/den unge i den sammenhæng
  • er engageret og har lyst til at bidrage til udviklingen af det tværfaglige samarbejde - både i den tværfaglige supportfunktion og i forhold til vores samarbejdspartnere på skoler og i institutioner
  • har lyst til at arbejde med udvikling af den pædagogiske indsats i praksis og vejledning af pædagogisk personale
  • brænder for og har erfaring med at arbejde med tilrettelæggelse af pædagogikken omkring børn generelt samt børn i udsatte positioner
  • har gode formidlingsevner både mundtligt og skriftligt, er god til at styre processer og ikke går af vejen for at holde oplæg for større personalegrupper
  • har erfaring med vejledning i praksis
  • kan arbejde selvstændigt, kan tilrettelægge dine opgaver samt have mange bolde i luften på én gang
  • kan indgå i tætte samarbejdsrelationer med både interne og eksterne samarbejdspartnere
  • kan understøtte og guide institutioner og dets personale ift. børn med specifikke handicaps
  • har en løsningsorienteret tilgang til arbejdsopgaver og det kollegiale
  • kan se mulighederne i at vejlede på stuen og i klassen og ikke kun ved mødebordet
  • er engageret i arbejdspladsens udvikling og ønsker at bidrage positivt til fællesskabet
  • kan se samarbejdspartneres potentiale og ressourcer, og at du kan spille andre gode
  • kan få følgeskab
  • har lyst til at være en del af den pædagogiske hverdag i dagtilbud og på skoler

Område VVK oplever stigende efterspørgsel på støttepædagoger til opgaver på skoler og i fritidsinstitutioner, hvorfor ansøgere med erfaring ift. denne aldersgruppe bliver foretrukket.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og forhåndsaftale under LFS.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte leder for støttepædagogerne Karina Hedelund på 2637 5428.

Søg via linket senest onsdag den 6. november 2024
Kandidater til samtalerne får besked den 8. november 2024. Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 13. november 2024 fra kl. 14.00.