Støttende 2-lærer søges til Højdevangens Skole

Søg jobbet

Pædagogik
Undervisning
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Højdevangens Skole søger enten en lærer eller en pædagog, der brænder for at skabe inkluderende læringsmiljøer og gode deltagelsesmuligheder for alle elever i udskolingen i samarbejde med skolens øvrige medarbejdere.

Du skal kunne se dig selv både i rollen som støttende 2-lærer, samt støtte for konkrete elever. Hvis du har færdigheder i et valgfag, er det en fordel.

På Højdevangens Skole arbejder vi med et ressourceorienteret børnesyn, men vi vil gerne blive endnu bedre til at give alle elever en meningsfuld plads i fællesskabet, og her har vi brug for dig.

Din profil

  • Du er uddannet pædagog eller lærer, eventuelt med relevant efteruddannelse inden for vejledning, inklusion eller lignende
  • Du har praksiserfaring med teamsparring og teamsamarbejde
  • Du er god til dokumentation og udarbejdelse, justering og opfølgning på handleplaner og pædagogiske notater
  • Du har interesse for og/eller erfaring med co-teaching og aktionslæring, som er et par af vores nyere greb i forhold til at udvikle gode inkluderende læringsmiljøer
  • Du har interesse for at videreudvikle skolens faglige inklusionsstrategier, herunder stilladsering af vores sårbare elever i undervisningen
  • Du har erfaring i forhold til at bringe specialpædagogiske greb ind i den almenpædagogiske praksis – f.eks. i forhold til elever med diagnoser

Vi tilbyder en hverdag, der primært vil bestå af

  • Varierede arbejdsopgaver fordelt på at støtte/vejlede vores udsatte og sårbare elever i deltagelse i undervisningen, kollegial vejledning/sparring og koordinering af indsatser i samarbejde med skolens rc/plc
  • Et tæt samarbejde med skolens rc/plc og eksterne samarbejdspartnere, som består af skolepsykolog, skolesocialrådgiver, sundhedsplejersker og tale-hørelærer
  • Sparring med skolens lærerteam omkring inklusionstiltag
  • Planlægning, sikring af gennemførsel og evaluering af inkluderende tiltag i undervisningen
  • Tæt samarbejde med lærere, pædagoger og forældre om elevernes trivsel og læring
  • Undervisning i skolens valg- og linjefag i samarbejde med lærere, f.eks. i madkundskab og idræt og velvære
  • En stilling, du selv kan være med til at præge og udvikle

Om os
Vores engagerede medarbejdere, skolebestyrelse og ledelse samarbejder dagligt om at skabe de bedste rammer for elevernes udvikling fagligt, socialt og personligt. Personalegruppen har et højt ambitionsniveau, et stort engagement og en god samarbejdsvilje, som udgør et sundt og godt arbejdsmiljø.

Vi arbejder i professionelle årgangs- og fagteam og er gode til at samarbejde omkring de glæder og udfordringer en hverdag byder på. Vi ligger tæt på metro og med gratis parkering.

Vi har en fast mødedag, ellers er vi meget fleksible og man får som ny mulighed for selv at byde ind på opgaverne. Nedsat tid vil også være en mulighed.

Højdevangens Skole er en del af 4-skolesamarbejdet på Midtamager, hvor eleverne går i 0.-6. klasse på Dyvekeskolen, Sundbyøster Skole eller Gerbrandskolen og derefter fortsætter i 7. klasse på Højdevangens Skole. Vi er udbygget til otte spor fra 7.-9. klasse. I alt 24 normalklasser, tre modtagerklasse og et separat boomerangtilbud for elever med forskellige faglige- og sociale udfordringer. Vi passer godt på hinanden, sparrer, lytter og handler, og deler alle ansvaret i forhold til at lave det bedste læringstilbud for unge mennesker i byen.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er et vikariat med forventet slutdato den 27. juni 2025.

Tiltrædelse den 1. september 2024 eller så hurtigt som muligt. 

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsesområdet er Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen. 

Vil du vide mere om vores skole, kan du ringe til afdelingsleder Stine Winther på 3317 3516.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.

Søg via linket senest den 12. august 2024 
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.