Specialpædagog til det særlige dagtilbud Ragnhild

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Genopslag

Er du pædagog med erfaring indenfor det specialpædagogiske område?
Har du lyst til at blive en del af et lille hus med kun to stuer og 16 børn?
Brænder du for at arbejde med børn, der er noget helt særligt og har brug for noget helt særligt?
Bliver du begejstret over at arbejde struktureret?

Så vil vi rigtig gerne modtage din ansøgning.

Hvem er vi?
Det særlige dagtilbud Ragnhild er et specialpædagogisk dagtilbud normeret til 16 børn. Målgruppen er børn i alderen 0-6 år med varige generelle eller vidtgående udviklingsforstyrrelser, herunder primært autismespektrumsforstyrrelse, ADHD m.m. Pt. har vi børn i alderen 3-6 år. Denne skønne og mangfoldige børnegruppe indeholder sensitive børn med vidtrækkende motoriske, sansemæssige og kommunikative udfordringer. Fælles for dem alle er, at de har brug for massiv støtte i hverdagen.

I tæt samarbejde med forældrene tilbydes børnene et roligt og fleksibelt miljø, hvor en anerkendende tilgang og brugen af alternative kommunikationsmidler er i højsædet.

Ragnhild ligger på Ryparken i København Ø. Institutionens åbningstid er kl. 07.15-16.15 alle hverdage. Vi har personalemøde hver 3. onsdag til kl. 19.30.

Børnene er fordelt på to stuer. Personalegruppen rummer pædagoger, pædagogmedhjælpere, fysio- og ergoterapeut samt gårdmand, køkken- og rengøringspersonale.

Vores kerneopgave
Vi skaber rammer for, at børn med særlige behov får de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring til at mestre livet. Dette gøres i samarbejde med børnenes forældre. Vi tager udgangspunkt i en målrettet tværfaglig indsats ud fra det enkelte barns specifikke behov og nærmeste udviklingszone. Ragnhild er en del af Specialklyngen i Københavns Kommune. Specialklyngen består af i alt otte særlige dagtilbud for børn i alderen 0-6 år. Institutionerne ligger rundt om i Københavns Kommune.

Jobprofil
Vi søger en pædagog, der kan rumme og tackle de udfordringer, hverdagen byder på med en anerkendende tilgang. Vi arbejder med sårbare og sensitive børn, der har vidt forskellige funktionsnedsættelser, og vi har en særlig og målrettet opmærksomhed på forældresamarbejde og den tværfaglige indsats. Institutionen rummer en mangfoldig børnegruppe, hvor du kan gøre en forskel i børnenes liv og blive motiveret af det sjove og spændende i dagligdagen. Vores pædagogiske metoder tager udgangspunkt i det enkelte barn og omfatter:

  • TEACCH-inspireret pædagogik
  • totalkommunikation
  • Boardmaker og struktur
  • udeliv, kreative og motoriske udfoldelser
  • Low Arousal

Vi arbejder systematisk med udgangspunkt i

  • Københavns Kommunes pejlemærker og trivselsvurderinger (TOPI)
  • statusrapporter og handleplaner
  • SMTTE-model

Du vil sammen med dine kolleger modtage professionel gruppesupervision.

Vi søger en specialpædagog, der

  • fremstår som en tydelig og anerkendende voksen, som kan skabe et roligt miljø omkring børnene
  • er pædagogisk reflekterende og kan formulere dig skriftligt og mundtligt på dansk, da vi laver en del skriftlige opgaver
  • er fleksibel i forhold til fællesskabet og arbejdets tilrettelæggelse
  • vil være en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi har fokus på at skabe en udviklende og god arbejdsdag for alle
  • er loyal og imødekommende i samarbejdet med forældre, kolleger og klyngens ledelsesteam
  • kan deltage i aftenmøder og udviklingsdage
  • meget gerne har erfaring med børn med autisme og specialpædagogiske tilgange

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi tilbyder en arbejdsplads, der har fokus på:

  • arbejdsfællesskaber
  • kommunikation/sprog
  • det gode børneliv
  • fælles faglig/tværfaglig læring, udvikling og samarbejde
  • fast tilrettelagt supervision
  • tydelig ledelse og kommunikation

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Vi ønsker, at du kan starte den 1. oktober 2024 eller hurtigst muligt derefter. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med Københavns Kommune og principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. Du bliver ansat i Indre By/Østerbro Specialklyngen, som består af otte kommunale særlige dagtilbud med børn i alderen 0-6 år. Vi arbejder gerne på tværs af institutionerne i vores arbejdsfællesskab, og vi forventer og giver plads til, at alle i klyngen søger medindflydelse og tager medansvar.

Yderligere information?
Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Malene Bak Thomsen på 2931 1078. Besøg også Ragnhilds hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest onsdag den 25. september 2024
Vi holder samtaler løbende.