Specialarbejder til enheden Grøn Drift City i Teknik- og Miljøforvaltningen

Søg jobbet

Drift og service
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være med til at sætte dit fingeraftryk på nogle af de mest markante byrum og parker i Danmarks hovedstad?
Vi har vokseværk og søger derfor igen en grøn ildsjæl.

Grundet organisationsændring har Grøn Drift City fået Nørrebros grønne oaser (parker, legepladser, blomster/stauderbede, gadetræer og pladser mv.) under os. Det gør vi med glæde og begejstring, men vi bliver først rigtig glade, når netop du er iblandt os.

Grøn Drift City under transformation til morgendagens arbejdsplads
Vi vil være et sted, hvor godt arbejdsmiljø er grobund for personlig og faglig udvikling. Vi gentænker traditionel pleje/ vedligehold for sammen at udvikle driften af vore områder. Vi ser lyst på det vilkår, at vi i morgen gør tingene en lille smule anderledes – faktisk er det eneste vi 'plejer' kommunens fantastiske grønne arealer.

Hos os får du året rundt lov til at se dit arbejde bære frugt bl.a i parkerne og at håndværkets detaljer i den grad tæller.

Som en del af Grøn Drift City forventer vi, at du bidrager med høj energi, er villig til at arbejde udendørs og kan påtage dig enkelte weekendvagter i løbet af året.

Og fordi byen aldrig sover, så gør vi heller ikke, når det kommer til drift. Grøn Drift City er ansvarlig for pasning og pleje af en signifikant del af Københavns grønne oaser og arealer. Vores driftsområde går fra grænsen til Hellerup ned over Østerbro og Nørrebro, videre ind over Indre By og ender ved Christianshavns vold. I dette område skal Grøn Drift City i runde tal bl.a. varetage driften af 19.000 træer, 17.500 m² blomsterflade og 860.0000 m² græs! Dermed kan vi også garantere, at der ikke er to dage, som er ens, og at du aldrig kommer til at kede dig.

Dine opgaver kan variere fra græsslåning, buskrydning, hækkeklipning, beskæring, ukrudtsbekæmpelse og renhold af både legepladser og parker til andre forefaldende opgaver. Opgaverne kan variere bredt og er selvfølgelig afhængig af din profil, ønsker og eventuelle visioner for dit fremtidige virke. Koordinator eller specialist, der er altid støtte og sparring til rådighed i en bred og samarbejdende organisation. 

Københavns Kommune kan bryste sig af en stor grad af rummelighed. Du bliver mødt med synlig ledelse, men din chef er også din kollega. Hos os er ingen alene.

Vi ikke bare tilbyder, men vil gerne holdes op på følgende

  • en arbejdsplads med højt til loftet og en stor grad af frihed og indflydelse
  • mulighed for uddannelse og videreuddannelse
  • en travl, spændende og varieret arbejdsplads
  • en behagelig og uformel omgangstone

Vi forventer til gengæld, at du

  • har kørekort
  • er fortrolig med brug af it – vores tablets/telefoner er vigtige arbejdsredskaber
  • er fleksibel og kan holde hovedet koldt – også i pressede situationer
  • evner, med sikkerhed i højsædet, at få planlagt din dag og få noget fra hånden
  • kan arbejde systematisk
  • med godt humør vil medvirke til en god arbejdsplads med fokus på et sundt arbejdsmiljø
  • er villig til at indgå i weekendturnusordning

Udgangspunktet er arbejde på og med de grønne arealer, som 98 % af tiden vil være dit fokuspunkt, men du skal være omstillingsparat og frisk på nye opgaver.

Ansættelsesvilkår
Du får en gennemsnitlig 37-timers arbejdsuge med fleksordning, fantastiske kolleger, kaffe, te og masser af frisk luft. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst, afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Er du interesseret?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte enhedschef Kuno Christensen på 2999 9507 eller driftskoordinator Hans-Peter Larsen på 2715 8843.

Søg via linket senest søndag den 7. juli 2024

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.