Sommerjob med mening? Hop i sadlen med Den Sociale Hjemmepleje
Søg jobbet
Er du klar til et sommerferiejob, der gør en forskel – og giver dig meget mere end bare penge på kontoen?
Vi leder efter dig, der har lyst til at blive en del af Den Sociale Hjemmepleje – vi er nemlig ikke som de andre. Her arbejder vi med unge og voksne københavnere mellem 18 og 65 år, som lever med psykiske lidelser, misbrug eller komplekse sociale og sundhedsmæssige udfordringer. Vores borgere har brug for støtte – og for nogen, der tør møde dem i øjenhøjde. Er det dig?
Mere end pleje – her arbejder vi med relationer
I Den Sociale Hjemmepleje er du ikke bare hjælper – du er relationsskaber, motivator og medmenneske. Du kommer hjem til borgere, der måske har et kaotisk liv, men som har brug for en, der ser dem, hjælper dem – og som kan give en hånd med både det praktiske og det personlige. Være den person, der giver motivation til at tage hul på dagen.
Det kan være at
- hjælpe med et bad eller personlig pleje
- lettere rengøring/oprydning og opvask
- hjælpe med at skabe ro i en ellers kaotisk hverdag
Du får
- et meningsfuldt sommerjob med fuld fart på – bogstaveligt talt (du kommer rundt på cykel)
- en arbejdsdag fyldt med kontakt, samarbejde og ægte mennesker
Vi leder efter dig, som
- er studerende, mellem job, eller måske pensionist, men har lyst til at arbejde med mennesker
- kan lide at cykle og ikke er bange for at møde folk, der lever et andet liv end dig
Ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst + tillæg, hvis du har erfaring.
Stillingerne er 37 timer om ugen i dagtimerne (07.30–16.00) fra 1. juni til 31. august 2025. Stillingerne er midlertidige.
Arbejdsstedet er København NV (Vibevej 9, 3. sal) eller København S (Radisevej 6).
Ved tilbud om ansættelse indhentes børne- og straffeattest samt referencer fra tidligere ansættelser.
Klar til en sommer med mening?
Når du sender din ansøgning, så skriv hvilke uger du kan arbejde, og hvor mange timer du ønsker om ugen – så kan vi planlægge det bedst muligt sammen med dig.
Send din ansøgning og bliv en del af et stærkt fællesskab, hvor vi gør en reel forskel – én cykeltur og ét menneske ad gangen.
Mere information
Hvis du vil høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Center Syd (Amager) enhedsleder Ann-Sophie Petersen på 21 78 30 64 eller Center Nord (Nordvest) enhedsleder Angelica T. Christensen på 29 28 61 55 eller Tanja Nielsen på 51 85 49 79.
Søg via linket senest mandag den 28. april 2025
Vi afholder samtaler løbende.