Solstrålen søger pædagogmedhjælper med mulighed for uddannelse
Har du lyst til et arbejde som pædagogmedhjælper og mod på at dygtiggøre dig indenfor pædagogfaget? Vil du i samarbejde med dygtige kolleger være med til at skabe trygge og udviklende læringsmiljøer for børn, der udviklingsmæssigt har brug for at blive understøttet i ekstra grad?
Så er det dig, vi leder efter!
Opgaven i Solstrålen – En særlig indsats for alle børn
I Solstrålen vil vi gerne give alle børn lige muligheder, det arbejder vi med på mangel forskellige måder. Blandt andet arbejder vi med børnene i små pædagogiske læringsrum med fokus på nærmeste udviklingszone for det enkelte barn – i sprogarbejdet.
Vi arbejder også med legemanuskripter som redskab til at give alle børn flere erfaringer til fælles. Det arbejde bliver du en del af, og du vil blive klædt på til opgaven af vores pædagogiske koordinatorer og de to pædagogisk ledere på matriklen.
Hos os har vi flere børn og familier i udsatte positioner, og du vil få et tæt samarbejde med andre faggrupper: psykolog, tale-høre-lærer, daginstitutionssocialrådgiver og sundhedsplejen, i indsatsen for at skabe de bedste udviklingsvilkår for det enkelte barn.
I løbet af et år arbejder vi typisk med tre til fire overordnede pædagogiske udviklings- og fokusområder. Vi arbejder struktureret med en aktivitetsplan, som læner sig op ad det aktuelle emne med mulighed for medindflydelse og kreative ideer. På denne måde har man mulighed for at sætte sit præg på og forberede sin hverdag.
Om dig
Børnene i Solstrålen forventer, at du som deres nye voksen er lyttende og nærværende. Du kan lide at lege og gå på eventyr. I skal i hverdagen udforske verden sammen, og du skal se verden med deres blik.
Vi som dine nye kollegaer forventer, at du synes, at det er vigtigt at tilføre energi til det gode arbejdsmiljø og har lyst til at indgå i et stærkt arbejdsfællesskab. Vi forventer, at du har lyst til at arbejde med børn. Det vigtigste for os er, at du er nysgerrig og har gåpåmod og interesserer dig for børns udvikling og trivsel, som er meget andet end pasning.
Vi ønsker os en medhjælper, der på sigt har lyst til at videreuddanne sig til pædagog.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Som en særlig forsøgsordning kan Københavns Kommune tilbyde den rette kandidat en sporskiftemeritpædagoguddannelse. Hvis du er i målgruppen, og vi kan blive enige om det, så tilbydes du en pædagoguddannelse, samtidig med at du arbejder i vores vuggestue. Efter 2,5 år har du en professionsbachelor som pædagog, og et fast job hos os på pædagogoverenskomst.
- Du vil få tilknyttet en mentor, som hjælper dig med at omsætte det lærte til praksis
- Du har færdiggjort en uddannelse på minimum bachelorniveau
- Du er fyldt 25 år
- Du skal arbejde mindst 30 timer om ugen, mens du studerer
Du kan læse mere om uddannelsen her.
Hvis du synes, at det lyder spændende, så kom og arbejd hos og bliv en del af vores arbejdsfællesskab.
Vi vil så gerne møde dig.
Vi holder til i et stort og rummeligt hus med to dejlige legepladser, tæt på Lersø parken, Bispebjerg hospital og skolehaverne, som vi bruger rigtigt meget i hverdagen.
Vi er seks vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper og i alt 35 engagerede medarbejdere. I vuggestuen har vi 12 børn på stuerne, i børnehaven 22 børn på stuerne. Børnegruppen består af mange nationaliteter, og en del børn i udsatte positioner.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.
Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer, samtykke til udvidet referencer samt børne- og straffeattest.
Ansættelse er op til 37 timer om ugen med start snarest muligt. Hvis du påbegynder merituddannelsen efter ansættelse, er stillingen på mindst 30 timer om ugen.
Hvis du har spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Line Bjørn Olsen på 30 45 45 84.
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest mandag den 30. december 2024
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler løbende.