Socialrådgiver eller pædagog til Rådgivningen hos den Den Sociale Døgnvagt København

Søg jobbet

Sagsbehandling
Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Bliv en del af en arbejdsplads med engagerede og dygtige kollegaer, hvor der er et godt arbejdsmiljø og et godt kollegialt fællesskab

Den Sociale Døgnvagt i Københavns Kommune er Socialforvaltningens akutte beredskab udenfor almindelig åbningstid. Vi har åbent for personlige og telefoniske henvendelser døgnet rundt – året rundt.

Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt og er med skiftende arbejdstider på alle årets og ugens dage – dag, aften og nat. Du vil komme til at indgå på vagthold, som består af tre til syv medarbejdere ad gangen alt efter ugedag og tidspunkt på døgnet.

Hvem er Den Sociale Døgnvagt?
Den Sociale Døgnvagt løfter en bred vifte af myndigheds- og rådgivningsopgaver primært omkring børn, unge og familier. Vi servicerer dog alle Socialforvaltningens målgrupper, men fælles for opgaverne er, at vi udelukkende varetager akutte funktioner, løser det uopsættelige og dernæst overleverer sagen til de lokale enheder.

Du kommer til, ud fra gældende lovgivning, at arbejde med at identificere det akutte behov, matche den sociale indsats og formidle beslutninger og indsatser på skrift.

Udover Rådgivningen består Den Sociale Døgnvagt også af medarbejdere, der varetager ungesamråd, statistik, sikkerhedskonsulenter, etnisk konsulentteam, kombinationstilbud og en masse mere.

Du vil komme til at indgå på vagthold, hvor du blandt andet 

  • handler på underretninger og akut opståede sociale problemer
  • hjælper børnefamilieenhederne med opgaver uden for deres åbningstid fx. ved at aflægge hjemmebesøg i familier
  • yder ad hoc rådgivning og vejledning – både til borgere der møder frem og over telefonen
  • deltager i retsrepræsentationen – dvs. du er til stede og varetager kommunens opgaver under og i forbindelse med afhøringer af børn og unge under 18 år samt i grundlovsforhør og ved fristforlængelser

Vi ønsker en ansøger, der

  • er uddannet socialrådgiver, pædagog eller lignende med kompetencer indenfor myndighedsområdet eller anden relevant erfaring, som relaterer sig til Den Sociale Døgnvagts kerneopgaver
  • har erfaring indenfor børne- og ungeområdet og gerne erfaring fra andet akut socialt arbejde
  • har et positivt menneskesyn og er imødekommende, ansvarlig og engageret ikke kun i ord men også i handling og i tilgangen til de borgere og samarbejdspartnere, der henvender sig til Den Sociale Døgnvagt
  • har et solidt fagligt fundament samt kendskab til lovgivningen og praksis indenfor Serviceloven, Barnets Lov og Forvaltningsloven
  • formår at indgå på vagthold, hvor opgaverne løses i tæt samarbejde, men også kan arbejde selvstændigt ud fra fælles værdier og retningslinjer 
  • formår at indtage et fagligt perspektiv i drøftelser
  • formår at bevare overblikket og manøvrere i situationer, hvor der kan være travlhed, og hvor opgaverne kan være uforudsigelige   
  • besidder gode kommunikationsevner og skrivefærdigheder
  • er fleksibel og har lyst til at arbejde på forskellige tider af døgnet og kan se fordelene ved også at arbejde i weekender og på helligdage 

Vi tilbyder

  • en organisation med engagerede og dygtige kollegaer, hvor der er et godt arbejdsmiljø og et godt kollegialt fællesskab
  • en arbejdsplads, hvor udvikling, fagligt engagement og kvalitet i arbejdet vægtes højt
  • et spændende arbejde med mange alsidige opgaver, hvor udvikling, inspiration og støtte sker i samarbejde med interne og eksterne kollegaer
  • et selvstændigt, alsidigt og udfordrende arbejde

Løn - og ansættelsesvilkår
Løn vil blive forhandlet med din faglige organisation i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelse er fra den 1. maj 2025 eller snarest derefter.

Arbejdstiden udgør 37 timer om ugen med skiftende vagter, som kan ligge på alle årets og ugens dage.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om Den Sociale Døgnvagt henvises til vores hjemmeside Den sociale døgnvagt | Den Sociale Døgnvagt (kk.dk).

Ansættelsessted er Åboulevard 38, 2200 København N.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Den Sociale Døgnvagt på 3317 3333 og tale med en fra vagtholdet, eller du kan kontakte tilbudsleder Karina Rohr Sørensen på 4035 4294 eller socialfaglig medarbejder Lærke Honoré på 2164 3651.

Søg via linket senest onsdag den 23. april 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 17.