Socialpædagog til det særlige dagtilbud Troldpilen (barselsvikar)

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Genopslag

Det særlige dagtilbud Troldpilen søger socialpædagog til barselsvikariat.

Stillingen er med opstart den 1. august 2024 og med en varighed på 9-12 mdr. Du vil være fast på en stue med tre andre ansatte og syv børn.

Hvem er vi?
Det særlige dagtilbud Troldpilen er et specialpædagogisk dagtilbud (§32) normeret til 28 børn.

Målgruppen er børn i alderen 0-6 år med varige generelle eller vidtgående udviklingsforstyrrelser, herunder primært autisme-spektrumsforstyrrelse, ADHD m.m.

Børnene er fordelt på fire stuer.

Som barselsvikarierende socialpædagog vil du blive en fast del af et stueteam med to andre erfarne pædagoger samt en erfaren meritstuderende. Du vil have kontaktpædagog funktion for et par af børnene og dermed have ansvaret for at deltage i møder med børnenes forældre samt skrive statusrapporter og handleplaner.

Der er syv børn og fire ansatte på hver stue samt to flyvere, som dækker ind på alle stuer efter behov.

Personalegruppen rummer pædagoger, pædagogmedhjælpere, fysio- og ergoterapeuter samt gårdmand, køkken og rengøringspersonale.

Vores kerneopgave er
Vi skaber rammer for, at børn med særlige behov får de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring til at mestre livet. Dette gøres i samarbejde med børnenes forældre.

Vi tager udgangspunkt i en målrettet tværfaglig indsats ud fra det enkelte barns specifikke behov og nærmeste udviklingszone.

Troldpilen er en del af Specialklyngen i Københavns Kommune. Specialklyngen består af i alt syv særlige dagtilbud for børn i alderen 0-6 år. Institutionerne ligger rundt om i Københavns Kommune.

Jobprofil
Vi søger en pædagog, der kan rumme og tackle de udfordringer, hverdagen byder på, med en anerkendende tilgang.

Vi arbejder med sårbare og sensitive børn, der har vidt forskellige funktionsnedsættelser, og vi har en særlig og målrettet opmærksomhed på forældresamarbejde og den tværfaglige indsats.

Institutionen rummer en mangfoldig børnegruppe, hvor du kan gøre en forskel i børnenes og deres familiers liv og blive motiveret af det sjove og spændende i dagligdagen.

Vores pædagogiske metoder tager udgangspunkt i det enkelte barn og omfatter:

  • TEACCH-inspireret pædagogik
  • Totalkommunikation
  • Boardmaker og struktur
  • Udeliv, kreative og motoriske udfoldelser
  • Low arousal
  • Zonen for nærmeste udvikling

Vi arbejder systematisk med udgangspunkt i

  • Københavns kommunes pejlemærker og trivselsvurderinger (TOPI)
  • Statusrapporter og handleplaner
  • SMTTE-model
  • Kommunikationsprofil for det enkelte barn

Du vil sammen med dine kolleger modtage professionel gruppe-supervision.

Vi søger en socialpædagog, der

  • fremstår som en tydelig og anerkendende voksen, som kan skabe et roligt miljø omkring børnene.
  • er pædagogisk reflekterende og kan formulere dig skriftligt og mundtligt på dansk, da vi laver en del skriftlige opgaver.
  • er fleksibel i forhold til fællesskabet og arbejdets tilrettelæggelse.
  • vil være en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi har fokus på at skabe en udviklende og god arbejdsdag for alle.
  • er loyal og imødekommende i samarbejdet med forældre, kolleger og klyngens ledelsesteam.
  • kan deltage i aftenmøder og udviklingsdage.

Vi tilbyder dig en arbejdsplads, der har fokus på

  • Arbejdsfællesskaber
  • Kommunikation/sprog
  • Det gode børneliv
  • Fælles faglig/tværfaglig læring, udvikling og samarbejde
  • Fast tilrettelagt supervision
  • Tydelig ledelse og kommunikation

Du bliver ansat i Indre By/Østerbro Specialklyngen, som består af syv kommunale særlige dagtilbud med børn i alderen 0-6 år. Vi arbejder gerne på tværs af institutionerne i vores arbejdsfællesskab, og vi forventer og giver plads til, at alle i klyngen søger medindflydelse og tager medansvar.

Yderligere oplysninger
Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Troldpilen ligger på Rymarksvej 127, 2900 Hellerup.

Institutionens åbningstid er kl. 7.30-16.30 på alle hverdage.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med Københavns Kommune og principperne i Ny Løn.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt straffe- og børneattest.

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Klara Helth Hansen på 2911 9346, eller besøg Troldpilens hjemmeside: https://troldpilen-kk.aula.dk

Søg via linket senest søndag den 28. juli 2024
Samtaler afholdes i uge 27.