Socialpædagog og socialfaglig medarbejder til De Unges Hus

Søg jobbet

Pædagogik
Sagsbehandling
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være en del af et stærkt fællesskab, der samarbejder med unge, der lever vilde liv?

Hvem er vi
De Unges Hus er et socialpædagogisk tilbud i Københavns Kommune for unge mellem 12-23 år, der lever vilde liv. Vi er 14 medarbejdere ansat med forskellig socialfaglig baggrund, og en god håndfuld ældre unge er også ansat på forskellige måder.

Vi er modige, kreative i brobyggende løsninger til det omkringliggende samfund, og så er vi meget engagerede i samarbejdet med vores unge.

Vi har fem forskellige gruppeforløb (Mentoruddannelse, Pigegruppen, Queergruppen, Torsdagscaféen & De 4 Årstider). Derudover har vi kontaktpersonsforløb, seks hybler hvor unge kan bo samt Vilde liv - en skibscontainer uden for Christiania med opsøgende arbejde. Vores samlede tilbud har omkring 150 unge tilknyttet på ugentlig basis.

Hos os har de unge mulighed for anonym rådgivning, udviklende fællesskab med andre unge, projektmageri og positiv voksenkontakt. Vores kollegiale fællesskab er præget af gak og løjer kombineret med en høj grad af selvrefleksion - også i vores faglighed.

Vi er teoritosser indenfor narrativ praksis, og vi efteruddanner os i fællesskab. Vi afholder derudover ekstern supervision for at holde den faglige snude i sporet.  

Vi søger to seje voksne 
En fleksibel, fagligt nysgerrig og vaks kontaktperson på 37 timer ugentligt og en kreativ socialfaglig medarbejder på 20 timer ugentligt.

Generelle kompetencer der er nødvendige for dig, der vil arbejde i De Unges Hus

  • Du kan og vil være en stabil voksen for unge i et sårbart livsforløb
  • Du gør dig vanvittigt umage med, at unge skal få øje på alle dine talenter, for du ved, at du har noget at tilbyde dem
  • Du arbejder hellere eftermiddag/aften end 8.00-16.00 (for det kan vi ikke tilbyde)
  • Du prøver ikke at løse udfordringer ved at indtænke fællesretning, regler eller retningslinjer – det er mere naturligt for dig at anvende din pædagogiske snilde og skabe rammeforandring og positionsskifte
  • Du ved, at det kan være svært, og du har erfaring med og forståelse for, at vilde problemer kræver vilde håndteringer

Om de to ledige pladser på holdet

Hvad vi søger hos socialfaglig medarbejder (20 timer ugentlig)
Du er fan af positive fællesskaber og evner at arbejde gruppedynamisk – både i planlægning og facilitering. Det er altså et krav, at du har energi til og evne for at tænke kreativt i afvikling og udvikling af et gruppeforløb. Det betyder, at du skal overbevise os om, at du kan tænke, strukturere og afvikle udviklingsforløb for unge, der lever vilde liv.

Alle gruppeforløb i De Unges Hus samarbejder med civilsamfundsaktører og de unges netværk – dette element vil vi spørge ind til ved eventuel samtale, og vi ønsker, at du kan redegøre for, hvordan du vil gribe den præmis an.

Vi er optagede af dette, fordi vi vil støtte de unge i en overgang til et meningsfuldt voksenliv, hvor netværk og erfaringer med aktører uden for Socialforvaltningen bidrager til den unges muligheder nu og på sigt.

Der er for nuværende tale om en stilling på 20 timer ugentligt i Queergruppens community – se beskrivelse af Queergruppen her: | De Unges Hus (kk.dk).

Hvad vi søger hos en socialpædagog/kontaktperson i De Unges Hus (37 timer ugentlig)
Som kontaktperson i De Unges Hus er din stilling fordelt på to hovedopgaver i forskellige fordelingsnøgler. Det betyder, at du har ansvaret for samarbejdet med unge i kontaktpersonsforløb, og du bliver en del af et team, som har ansvaret for et gruppeforløb én aften om ugen (evt. planlagte ture med overnatning).  

Kontaktperson: Den unge bor enten i vores hybler, hjemme, er netværksanbragt, er i egen bolig eller på andre døgninstitutioner – miljøer du skal indgå i.

Du har en telefon (24/7), hvor den unge kan række ud, når verden udfordrer (i weekender dog kun hver 6.-8. uge). Du har tilpas fleksibilitet i dit liv til i perioder at træde til, når den unge har brug for dig (det betyder, at denne type arbejde er fleksibelt tilrettelagt begge veje). Du insisterer på at være tæt på dine unge – og du ved, at det kræver noget af dig. Du vil og kan samarbejde med andre omkring den unge. Fx i et kombinationstilbud hvor den unge har flere voksne omkring sig.

Gruppeforløb: Du har erkendt, at positive fællesskaber giver de unge flere og andre muligheder (evt. i tillæg til 1:1), og du evner at arbejde gruppedynamisk i ét af vores forløb – både i forhold til planlægning og facilitering.

Du ved, at det kan være svært, men ser det som den fornemmeste opgave at give dine unge mulighed for at opleve sig selv på nye måder i fællesskaber. Det er altså et krav, at du har energi til og evner for, at tænke superpædagogisk og kreativt i afvikling og udvikling af et gruppeforløb.

Alle gruppeforløb i De Unges Hus samarbejder med civilsamfundsaktører og de unges netværk. Dette element vil vi spørge ind til ved eventuel samtale, og vi ønsker, at du kan redegøre for, hvordan du vil gribe den præmis an. Vi er optagede af dette, fordi vi vil støtte de unge i en overgang til et meningsfuldt voksenliv, hvor netværk og erfaringer med aktører uden for Socialforvaltningen bidrager til den unges muligheder nu og på sigt.

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. 

Der er tale om to stillinger. Vi søger en socialpædagog, hvor arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt, og vi søger en socialfaglig medarbejder evt. med anden relevant baggrund, hvor arbejdstiden udgør 20 timer ugentligt. Begge stillinger er med ansættelse snarest muligt.

I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet børne- og straffeattest.

Yderligere oplysninger  
Giv lyd hvis du har spørgsmål til Ida Secher Houengaard, som sidder klar på 2464 8222 fredage mellem kl. 8.30-9.30.

Søg via linket senest søndag den 29. september 2024
Der holdes ansættelsessamtaler den 9. oktober 2024.

”Om Borgercenter Børn og Unge, BBU
Borgercenter Børn og Unge (BBU) understøtter børn, unge og deres familier i vanskelige perioder af deres liv. Vi modtager og behandler underretninger fra borgere og professionelle, der er bekymrede for et barns trivsel, ligesom familier med behov for støtte selv kan henvende sig. Vi har forskellige tilbud til målgruppen, herunder dagbehandlingstilbud, døgninstitutioner og forebyggende tilbud som fx gadeplansarbejde, vi samarbejder med skoler og institutioner og arbejder med kriminalitetsforebyggelse. Det er vores opgave at understøtte en barndom med trivsel og tryghed, at forebygge omsorgssvigt og at give udsatte børn og unge et godt fundament for voksenlivet.” Børn og unge | Socialjob (kk.dk)