Socialfaglig koordinator til bo- og dagtilbuddet Jacobshøj

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Er du god til at få øje på socialfaglige udviklingspotentialer og få dem ud at leve i organisationen? Har du en socialpædagogisk baggrund, og vil du være med til at udvikle og styrke det faglige niveau på et bo- og aflastningstilbud for voksne med udviklingshæmning?

Som socialfaglig koordinator får du en central rolle i at videreudvikle den socialfaglige indsats i tæt samarbejde med ledelsen, sundhedsfaglig koordinator og medarbejderne. Du bliver både ledelsens og medarbejdernes sparringspartner i forhold til implementering af diverse tiltag og ændringer i fx dokumentationen af det daglige arbejde. Du vil også deltage i planlægning og facilitering af temadage i samarbejde med ledelsen.

Dine opgaver
Du deltager i forberedelse af besøg fra Socialtilsynet i samarbejde med ledelsen, og du bliver medansvarlig for at introducere nye medarbejdere til fagsystemet og til anden intro i onboardingen i samarbejde med mentorer m.fl. Du mødes med ledelsen på et fast månedsmøde, hvor I følger op på den faglige udvikling, nye tiltag og dokumentation.

Derudover kommer du til at

  • have overblik over dokumentation, indsats- og delmål, herunder er du opsøgende på VUM-udredninger, så der er sammenhæng mellem indsats- og delmål
  • give faglig understøttelse i oprettelse af adfærdsskemaer (trafiklys), så det fører til evalueringer, der bl.a. kan bruges til effektdokumentation
  • være synlig og opsøgende på arbejdsgange omkring pædagogisk dokumentation i DOMUS og understøtte medarbejdernes kompetencer
  • have fokus på etik og kommunikation i dagligdagen.

Kort om Jacobshøj
Jacobshøj er et bo- og aflastningstilbud for voksne borgere med middelsvær til svær grad af udviklingshæmning. Der er plads til 20 beboere på botilbuddet og 10 i aflastningen. Jacobshøj ligger i Ørestaden på Amager og er beliggende på bygningens 2. og 3. sal. Vi tilbyder et livligt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og stor tillid.

Vi forventer, at du

  • er socialpædagog, og har du en uddannelse indenfor neuropædagogik, fx diplom, eller en lederuddannelse, er det en stor fordel
  • er god til at opbygge relationer og er nysgerrig på andre mennesker med en stor lyst til at skabe resultater i fællesskab med kollegaer, ledelse og beboere
  • med dit nærvær og tværgående overblik for hele botilbuddet kan facilitere socialfaglige emner for dine pædagog- og sundhedsfaglige kolleger på fx p-møder
  • kan bidrage til udvikling af de fælles faglige tilgange og få dem implementeret
  • har erfaring med metodebeskrivelser og socialfaglige handleplaner – og har du indgående viden til DOMUS, er det et kæmpe plus.

Vi tilbyder

  • et grundigt introforløb
  • engagerede kolleger
  • temadage, kurser og faglig sparring
  • et ledelsesteam, der arbejder tillidsbaseret.

Ansættelsesvilkår
Vi aflønner efter overenskomst for pædagogisk personale. Vi indhenter referencer og straffeattest ved ansættelse.

Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer ugentligt. Tiltrædelse den 1. juni 2025.

 Arbejdstid ligger hovedsageligt i dagtimer mellem kl. 7.00-18.00. Der kan forekomme tjeneste om aftenen, i weekender og på helligdage. Dette vil du vide i god tid.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte tilbudsleder Kenneth Oxenbøll på 21 26 57 33.

Søg via linket senest fredag den 25. april 2025
Vi planlægger at afholde samtaler den 30. april 2025.