Socialfaglig kontaktperson til det socialpsykiatriske botilbud Røde Mellemvej i Center for længevarende boformer på Amager

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Er du socialpædagog, og brænder du for relationsarbejde og kontaktpersonsopgaver? Vil du være en del af et botilbud med stærke faglige værdier og fokus på omsorg og respekt?

Botilbuddet Røde Mellemvej søger en uddannet socialpædagog til kontaktpersonfunktion i døgndækket botilbud efter servicelovens § 108.

Vi arbejder efter København Kommunes værdigrundlag om borgernes rettigheder, respekt, værdighed og omsorg samt samarbejde og høj kvalitet i indsatsen.

Botilbuddet har 48 lejligheder, hvor der bor borgere mellem 30 og 70 år, der alle er i forløb ift. deres sindslidelser og psykosociale vanskeligheder. Enkelte af borgerne har desuden misbrugsproblemer.

Dit job som pædagog
Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor pædagogik og sundhedsfaglighed går hånd i hånd. Vi er atten kontaktpersoner fordelt på tre teams, og du vil få kontaktpersonansvar for ca. tre borgere.

Du støtter borgerne i at leve værdige liv på egne præmisser med fokus på fællesskab og meningsfulde aktiviteter. Den rehabiliterende indsats planlægges i tæt samarbejde med borgerne og deres netværk – altid med afsæt i deres ønsker og behov.

Vi arbejder med VUM, pædagogiske sundhedsplaner og delmål som grundlag for vores støtte i borgernes recoveryproces.

Borgerne har ofte længerevarende og komplekse behov for støtte – fx i forhold til daglige funktioner, rusmidler eller somatiske udfordringer.

Vi møder borgerne med respekt og et blik for deres ressourcer, håb og drømme. Misbrugsproblematikker søges reduceret gennem en målrettet indsats i samarbejde med URUS.

Et fællesskab med faglighed og arbejdsglæde
Vi støtter hinanden i personalegruppen og udvikler i fællesskab en stærk faglig kultur. Vi arbejder med vidensbaserede metoder og giver plads til faglig sparring og kompetenceudvikling – fx gennem sidemandsoplæring, kurser og undervisning.

Vi værdsætter en åben kultur med tillid, nysgerrighed og humor i hverdagen.

Vi forventer, at du

  • har relevant uddannelsesmæssig baggrund, gerne erfaring fra lignende stilling eller målgruppe
  • har erfaring med og gode evner for samarbejde samt formår at skabe og bevare relationer
  • har erfaring i arbejdet med dokumentation, herunder udarbejdelse af delmål og pædagogiske sundhedsplaner, opfølgning og evaluering, og anser dette som et vigtigt, kvalificerende og nødvendigt arbejdsredskab
  • arbejder selvstændigt, målrettet og reflekterende både i relationen til borgerne og i det kollegiale samarbejde og kan tænke innovativt i opgaveløsningen
  • er fleksibel ift. arbejdstider og sætter pris på relationsdannelsens forskellighed i dag/ aften og weekender
  • er i besiddelse af psykisk robusthed

Vi tilbyder dig

  • gode muligheder for faglig udvikling
  • mulighed for at se resultater i en længerevarende indsats overfor borgere som har en psykisk lidelse
  • faglig supervision ved ekstern psykolog
  • mulighed for at arbejde i en personalegruppe bestående af social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter sygeplejersker og pædagoger og her medvirke til at skabe faglig sparring, også på tværs af boenhederne i Center for længerevarende boformer

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. 
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt med skiftende arbejdstider, hovedsaligt dag og aftenarbejde, med weekendarbejde hver 3. weekend.
Vi ønsker stillingen besat den 1. juni 2025 eller snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest samt referencer.

Mere information  
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte botilbudsleder Jørgen Christensen på 22 49 93 80 eller sygeplejerske/arbejdsmiljørepræsentant Lars Holk Hermansen på 23 28 63 64.

Yderligere information kan findes på vores hjemmeside.

Ansøgningen skal vedlægges CV samt kopi af uddannelsesbevis og autorisation.

Søg via linket senest onsdag den 23. april 2025
Samtaler afholdes i uge 17 og 18.