Social- og sundhedshjælpere til dagvagt hos Hjemmeplejen Indre By/Østerbro Gruppe A

Søg jobbet

Pleje
Fuldtid
Fastansættelse

Vi prioriterer, at dit privatliv og dit arbejdsliv skal harmonere, og derfor kan du få stor indflydelse på din vagtplan.

Vi søger social- og sundhedshjælpere til dagvagt i Gruppe A med tiltrædelse snarest muligt. Stillingerne er på 32-37 timer om ugen med mulighed for fleksible arbejdstider og arbejde hver 2. eller hver 3. weekend.

Vi arbejder med følgende mål

  • at arbejde rehabiliterende med borgerne for at styrke deres funktionsevne og livskvalitet
  • at styrke brugerinddragelse via velfærdsteknologi fx ved brug af vores digitale skærmenhed og læringslejlighed

Forventninger til dig
Vi søger dig, som er uddannet social- og sundhedshjælper, og som motiveres af at skabe en meningsfuld og positiv hverdag for vores borgere. Du vil indgå i vores udkørende team og vil sammen med dine kollegaer sikre, at borgerne oplever livskvalitet og har selvbestemmelsesret. Du arbejder med borgeren i centrum, så de føler sig set, hørt og forstået. Erfaring med Cura er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder

  • godt tværfagligt samarbejde
  • mulighed for at bringe dine sundhedsfaglige kompetencer i spil
  • engageret og synlig ledelse

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte gruppeleder Nicolai Vikeså på sms eller telefonisk på 5172 6988.

Søg via linket senest onsdag den 10. juli 2024
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.