Social- og sundhedshjælper til fast aftenvagt på plejehjemmet Huset William i Valby

Søg jobbet

Pleje
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Vil du være med til at give vores 56 ældre beboere en god og tryg aften – og samtidig have mulighed for indflydelse og faglig udvikling? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig

I Huset William er vi der for vores 56 beboere. Det betyder, at vi arbejder ud fra beboernes behov og værdier.

Huset ligger i udkanten af Valby tæt på grønne områder og tæt på motorvejen og offentlig transport.

Vi søger en aftenvagt til en fast stilling 28 timer ugentligt. Din arbejdstid er kl. 15.00-23.00 mandag-tirsdag og i ulige weekender i et 5-2 rul. Så din primære opgave bliver at sikre en god og tryg aftenrytme for alle vores beboere.

Ring til vores afdelingsledere nu på 2618 0605 eller 2328 2783, hvis du vil høre mere om stillingen og måske komme forbi til en samtale.

Vi kender dig ikke endnu, men vi håber, at
du er uddannet social- og sundhedshjælper, er fagligt dygtig og har øje for beboernes behov og ønsker – og så er du en god kollega.

For os betyder det, at du er engageret og tager ansvar for vores fælles opgaver. Det er derfor vigtigt, at du er god til at samarbejde i tæt kommunikation med dine kollegaer.

Vi håber også, at du har lyst til at bidrage til udviklingen af vores tværfaglige arbejde og vores gode arbejdsmiljø, som er noget, vi værner om i Huset William.

Åbenhed, tillid og ansvar får du hos os
Hos os får du et varierende og udfordrende job, hvor din faglighed kommer i spil.

Vi har et tæt samarbejde mellem vores faggrupper baseret på åbenhed, tillid og ansvar. Det mener vi danner det bedste fundament for et godt og sundt arbejdsmiljø.

Vi sætter den faglige nysgerrighed højt, og du har derfor gode muligheder for kurser og relevant uddannelse hos os.

Tæt på din hverdag
Huset William er et moderne plejehjem fra 2019. Vi har 56 beboere fordelt på fire etager med fælles spise- og opholdsstue på hver etage. 

Vi arbejder aktivt med fire værdisæt – både når det gælder relationen til beboere, pårørende, kollegaer og det omgivende samfund: Nysgerrighed og ansvar, mangfoldighed, værdighed og respekt, positiv indstilling og ærlighed.

Ansættelsesvilkår
Det er en fast stilling med løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Der skal fremvises straffeattest, og vi indhenter reference fra nuværende eller tidligere arbejdsplads.

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt. Så skynd dig at sende os din ansøgning.

Yderligere oplysninger  
Du er meget velkommen til at ringe til os, hvis du vil høre mere om stillingen og arbejdet i Huset William. Du er også velkommen til en kop kaffe og en uformel snak om dine muligheder hos os.

Ring til afdelingsleder Karina Ottesen Andersen på 2618 0605 eller afdelingsleder Tine Holmblad på 2328 2783.

Søg via linket senest tirsdag den 24. september 2024
Samtaler holder vi løbende, men vi modtager ansøgninger og tager ansøgere i betragtning helt frem til fristen. Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.