Social- og sundhedsassistenter til dagvagt på Eilersminde
Genopslag
Unik chance for at blive en del af et stærkt arbejdsfællesskab på et helt nybygget plejehjem.
Vi søger netop nu erfarne eller nyuddannede social- og sundhedsassistenter til dagvagt. Kunne du tænke dig at arbejde på et netop indviet plejehjem i udvikling, med et godt kollegaskab og mulighed for indflydelse? Så søg jobbet som social- og sundhedsassistent hos os, og bliv vores nye kollega.
Hvem er vi?
På Eilersminde har vi et godt arbejdsfællesskab med faste kolleger og afløsere tilknyttet. Vi samarbejder ikke med vikarbureauer, da vi er af den grundlæggende opfattelse, at vi løser vores kerneopgave bedst sammen med faste kolleger, der kender vores hus og de mennesker, der bor her. Konkret betyder det at vi er rigtig gode til at hjælpe hinanden på tværs af teams og etager, og at vi har et stort korps af egne afløsere.
Vi er et helt nybygget og moderne plejehjem centralt placeret på Ruten i Tingbjerg. Plejehjemmet rummer i alt 120 boliger fordelt på fire afdelinger. Du får altså her en helt unik mulighed for, sammen med dine kolleger, MED-udvalget, beboere og pårørende at være med til at opstarte et helt nyt plejehjem, med alt hvad dette indebærer.
Hvad er der tale om?
Der er tale om faste stillinger og arbejdstiden er for dagvagter 37 timer pr uge med weekend hver 3. eller hver 4. uge.
Vi arbejder med fokus på
At Eilersminde er hjemligt og trygt og at de mennesker, der bor her oplever sig værdigt behandlet, med stor indflydelse i hverdagen. Vi har derfor brug for dig, som sammen med dine kollegaer vil/kan bidrage til, at alle mærker trivsel og kvalitet i hverdagen.
Det er af den største betydning, at du og dine kollegaer lykkes med at skabe et godt miljø, hvor beboere og pårørende føler sig imødekommet og trygge.
Vores forventninger til dig
Du skal kunne levere faglig kvalitet i pleje og omsorg til beboerne, og du skal have fokus på at støtte beboerne i at kunne mestre egen hverdag mest muligt og fortsætte det liv, som de hidtil har levet.
Vi søger dig, som kan bidrage aktivt til vores arbejdsfællesskab, hvor høj faglighed, et godt samarbejde og gensidig respekt er i højsædet.
Vi lægger stor vægt på samarbejde på tværs af afdelingerne og forventer derfor stor fleksibilitet fra alle i hverdagen.
Derudover ønsker vi helt konkret, at du
- er engageret og fagligt nysgerrig og klar til at udvikle dig og lære nyt
- har kendskab til dokumentationssystemet Cura
- har forståelse for og arbejder med udgangspunkt i gældende instrukser og vejledninger
- er fortrolig med retningslinjer vedr. sikker medicinhåndtering
- kan tage ansvar og samarbejde med dine kollegaer om beboernes pleje- og omsorgsbehov, ligesom du har øje for at inddrage beboernes ressourcer i hverdagen
- evner at motivere og igangsætte aktiviteter
Vi vil være særligt glade, hvis du har særlige kompetencer indenfor et eller flere af disse områder
- forflytningsvejledning
- ernæring og rammer omkring måltider
- demens herunder måske uddannet demensvejleder
Vi tilbyder
- dygtige og engagerede kollegaer, hvor gensidig respekt og trivsel er i fokus
- et godt samarbejdsmiljø
- rum til læring og udvikling af dine kompetencer
- en arbejdsplads i udvikling, der giver dig mulighed for medindflydelse
Alt det praktiske
Eilersminde ligger centralt placeret i Tingbjerg. Vi har gratis parkeringsmuligheder lige udenfor døren og nem adgang til offentlig transport. Se mere her Eilersminde | Boliger til ældre i København
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Ansættelse er fra den 1. februar 2025 eller snarest muligt herefter. Planlagt ferie respekteres naturligvis.
Yderligere oplysninger
Har du brug for flere oplysninger om de ledige stillinger, er du velkommen til at kontakte souschef Susanne Madsen på 40 13 74 69.
Søg via linket senest fredag den 24. januar 2025
Vi gør opmærksom på at vi afholder samtaler løbende.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.