Social- og sundhedsassistent/hjælper til dagvagtsstilling 37 timer om ugen på Haandværkerforeningens Plejehjem

Søg jobbet

Pleje
Fuldtid
Fastansættelse

Brænder du for at arbejde med ældre? Og er du fagligt dygtig? Så er du måske vores nye social- og sundhedsassistent-kollega.

Vi søger en social- og sundhedsassistent/hjælper, som brænder for pleje og omsorgsarbejdet, og som ønsker at sikre vores ældre et værdigt ældreliv. Du skal bidrage med en positiv tilgang til livet, og du skal være enig i og understøtte, at de ældre skal leve livet hele livet. Vil du også gøre det muligt for vores ældre at modtage den bedst mulige pleje og omsorg? Så er du måske vores nye social- og sundhedsassistent/hjælper

Du skal

  • have en høj faglighed
  • hjælpe borgerne med personlig pleje, og herunder til enhver tid vurdere borgenes almentilstand og videregive dine observationer
  • evne sårpleje, smertelindring og palliativ pleje
  • sparre med den faglige koordinator og afdelingslederen
  • evne at sikre at der er et hyggeligt miljø når maden serveres og gerne spise sammen med beboerne, og samtidig have faglig fokus på ernæringstilstanden hos beboeren og kunne ernæringsscreene
  • sikre at der foregår aktiviteter i afdelingen for hver enkelt beboer, samtidig med at du hverdagsrehabiliterer
  • sikre at der hver dag er orden i beboerens hjem, samtidig med at du observerer almentilstand hos beboeren
  • sikre orden på afdelingen
  • evne og sikre videndeling, reflektere og evne dokumentation
  • samarbejde med eksterne samarbejdspartnere  fx læger, hospitaler osv. og de pårørende

Vi tilbyder

  • arbejde i samarbejde med leder, kolleger i afdelingen, i huset og med fagstaben
  • bedside learning, undervisning og vejledning i grundlæggende sygepleje og hygiejne i afdelingen eller i vores learninglap
  • en arbejdsplads i udvikling, du vil få mulighed for kompetenceudvikling og få tilbud om undervisning der, hvor du oplever at du mangler viden
  • et plejehjem, som ligger tæt på Emdrup Station
  • røgfri arbejdstid

Lidt om os
På Haandværkerforeningens Plejehjem bor der 146 ældre borgere. Vi er et kommunalt plejehjem i Københavns Kommune. Plejehjemmet er af ældre dato, med et-rums boliger, men vi har rigtig mange gode fælles faciliteter.

Vi har fokus på at eliminere ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed, da vi mener at med bekæmpelse af de tre ældre plager, er vi med til at sikre vores borgere et værdigt ældreliv. Vi sætter en stor ære i, at vi som medarbejdere er kompetente til at hjælpe vores ældre. Vi arbejder med afsæt i Københavns Kommunes Ældrepolitik, Sundhedspolitik, Tillidsdagorden samt Sundheds- og Omsorgsforvaltningens mission og vision. Vi lægger vægt på at fejre plejehjemmets traditioner, fester og højtiderne hen over året.  

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. 

Stillingen er som social- og sundhedsassistent/hjælper i dagvagt på 37 timer ugentligt med weekendvagt hver 3. uge. Vi håber du kan starte snarest muligt.

Arbejdstiden ligger imellem klokken 07.30- 15.30, arbejdstiden kan justeres så den passer til dig.

Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet og til os, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Bitten Stahl Clausen på 3954 9373.

Søg via linket senest tirsdag den 24. september 2024

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.