Social- og sundhedsassistent til gruppelederstilling på Hjortespring

Søg jobbet

Pleje
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være med til at give vores beboere en tryg og rar hverdag? Omsorgscentret Hjortespring søger gruppeleder

Vi søger en fagligt dygtig social- og sundhedsassistent, der brænder for at gøre en forskel og skabe et godt liv for beboerne – og en god afslutning på livet, når den tid kommer.

Beboerne skal i deres liv på Hjortespring opleve selvbestemmelse og tryghed.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med øvrige kollegaer i afdelingen og varetage såvel plejeopgaver som sygeplejeopgaver. Vi arbejder ud fra, at vi alle løfter i flok og deler vores viden og forskellige kompetencer.

Som gruppeleder vil du i samarbejde med afdelingslederen være medansvarlig for kvaliteten af pleje og omsorg samt ressourceudnyttelse i afdelingen.

Du vil til dagligt have et tæt samarbejde med en anden gruppeleder i afdelingen.

Du er anerkendende i din tilgang og har et godt humør, du støtter beboerne i at bevare livskvalitet og indflydelse på eget liv, og du er med til at fremme et godt arbejdsmiljø.

Du indgår som en del af den daglige morgenpleje, så du får indblik i, hvordan det går hos beboerne, og samtidig får du mulighed for at hjælpe dine kollegaer med oplæring, sparring og vejledning.

Ansættelse er fra den 1. januar 2025 eller efter aftale.

Om omsorgscentret Hjortespring
Omsorgscentret Hjortespring i Herlev er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Københavns Kommune. På Hjortespring er der i alt 158 lejligheder og plejeboliger inklusive ægteparboliger.

Vi tilbyder dig en arbejdsplads, hvor vi

  • sætter beboerne i centrum og giver dem en god dag
  • er mangfoldige
  • sætter faglighed højt og arbejder tværfagligt
  • hjælper og støtter hinanden

Vi arbejder hele tiden med læring og udvikling.

Du vil få en god introduktion til Hjortespring og vores organisation, værdier og arbejdsgange. Derudover vil du få medindflydelse på kultur, arbejdsmiljø og arbejdsplads.

Løn- og ansættelsesvilkår
Lønnen forhandles efter principperne i Ny Løn efter gældende overenskomst.

Mere information
Du kan læse mere på vores hjemmeside: www.omsorgscentrethjortespring.kk.dk.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Ronnie L. Hansen på 8256 2460 eller forstander Inge Andersen på 8256 2401.

Søg via linket senest søndag den 10. november 2024
Der afholdes løbende samtaler

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.