Social- og sundhedsassistent til aftenvagt på plejehjemmet Højdevang Sogn i Valby

Søg jobbet

Pleje
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Højdevang Sogns plejehjem og demenscenter ligger i Valby tæt på Vigerslev Allé Station. Plejehjemmet er et specialiseret tilbud til borgere ramt af demens. Vores hus er præget af faglighed og et godt kollegaskab. Vi er et engageret og tværfagligt personale, der primært består af social- og sundhedsassistenter, men også af sygeplejerske, terapeuter og social- og sundhedshjælpere, der alle samarbejder med og omkring vores beboere og deres netværk.

Vores primære fælles opgave er, at 

  • sørge for, at den enkelte borger oplever livskvalitet
  • vi i fællesskab danner rammerne og omgivelserne, der støtter op omkring borgeren, så funktioner bevares og måske endda styrkes
  • den enkelte borger får opfyldt de grundlæggende psykologiske og fysiske behov (personcentreret omsorg)
  • vi i fællesskab forebygger ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed

Vi forventer, at du

  • evner at skabe ro og tryghed omkring dig og skaber relation til den enkelte borger
  • sætter pris på at bidrage positivt til samarbejdet
  • er fagligt nysgerrig
  • sætter pris et tillidsfuldt og anerkendende samarbejde

Det er en fordel, hvis du har erfaring og viden inden for demensområdet og har kendskab til at arbejde i omsorgssystemet Cura, men det er ikke et krav.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 28 timer om ugen og er ledig fra den 1. oktober 2024 eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Efter forudgående aftale med dig indhenter vi referencer.

Mere information
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Helle Rasmussen på 3613 3242 eller gruppeleder Tariq Khan på 3613 3241, hvis du har spørgsmål.

Søg via linket senest tirsdag den 3. september 2024

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på
 www.vores-hverdag.dk.