Social- og sundhedsassistent til aftenvagt på Bryggergården - et lille hyggeligt plejehjem på Vesterbro

Søg jobbet

Pleje
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Bliv en del af en arbejdsplads med højt til loftet og fokus på det gode samarbejde

På Bryggergården bor 40 skønne mennesker i et aldersspænd fra 55-80 år. Vores beboere har alle en alkoholrelateret kognitiv funktionsnedsættelse i varierende grad.

Vores beboere er ofte fysisk velfungerende, men har behov for støtte, guidning og faste strukturer i det daglige. Nogle beboere har fortsat et aktivt alkoholoverforbrug, mens andre er helt ophørt med at drikke.

Som medarbejder er det afgørende, at du er god til at danne relationer, og at du er rummelig og nysgerrig på mennesker, der har levet et lidt hårdere liv end de fleste.

Vi vægter vores kerneopgave og vores arbejdsmiljø højt,  derfor er det afgørende, at du er god til at samarbejde, at du er åben og imødekommende og ser dig selv som medskabende til en sund kultur og et godt arbejdsmiljø.

Bryggergården ledes af to afdelingsledere, en sygeplejefaglig leder en køkkenleder og en forstander. Vi prioriterer synlig ledelse tæt på beboere og medarbejdere.

Vi forventer, at du

  • er uddannet social- og sundhedsassistent og gerne har erfaring med målgruppen og er stærk på den somatiske del
  • har interesse for den socialpædagogiske del, og at du kan arbejde med konflikthåndtering
  • tager ansvar og følger op
  • er åben, nysgerrig og imødekommende overfor beboere og kolleger
  • kan påtage dig rollen som ansvarshavende ved ferie og sygdom
  • ved, at vi alle er hinandens arbejdsmiljø, og at du bidrager positivt ind i arbejdsfællesskabet med alle, du har snitflade med

Vi kan tilbyde

  • en arbejdsplads, der har beboeren i centrum
  • en organisation i sund udvikling med højt til loftet og fokus på det gode samarbejde
  • dygtige og engagerede kolleger
  • gratis parkering i vores p-kælder
  • massageordning
  • metro i Carlsbergbyen to minutter fra Bryggergården
  • engagerede kolleger
  • ledelse tæt på beboere og medarbejdere

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. 

Arbejdstiden udgør 28 timer ugentligt i en 5-2 ordning.

Ansættelse er fra den 1. november 2024 eller fra den 1. december 2024. 

Mere information
Har du spørgsmål, eller har du lyst at komme forbi og se stedet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Susan Solano på 8232 5731.

Søg via linket senest onsdag den 23. oktober 2024
Der vil blive holdt samtaler løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.