Skolepædagog til KKFO'en på vores matrikel Bryggergården – ​​​​​​​Børnebyen Vesterbro

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

Har du stærke relationskompetencer og en aktiv og anerkendende tilgang til både børn og forældresamarbejde? Ser du mening i samarbejdet mellem skole og KKFO?

Børnebyen Vesterbro søger en skolepædagog til vores KKFO på vores matrikel ”Bryggergården”.

Du vil blive tilknyttet en børnehaveklasse, hvor du samarbejde med børnehaveklasseteamet om børnenes trivsel, udvikling og læring. Der vil være teammøder m.m. på skolen, som vi forventer, du deltager og bidrager aktivt til.

Vi ligger på det Ydre Vesterbro på to matrikler, Uno henholdsvis Bryggergården, hvor denne stilling er til Bryggergården. Begge matriklerne arbejder tæt sammen, og på hver matrikel er der indskrevet ca. 180 børn. Vi har et godt arbejdsfællesskab med høj trivsel og et godt arbejdsmiljø.

Stillingen er delt mellem skole og KKFO med halv tid hvert sted. Vi ønsker at skabe en rød tråd gennem barnets dag, hvor vi har gennemgående voksne fra morgen til eftermiddag.

Et stort hus med mange muligheder
Vi er et stort hus med mange rum og værksteder, hvilket giver mange muligheder for dig, der har mange idéer til det kreative eller bevægelse. Disse færdigheder ønsker vi at sætte spil både i skole- og KKFO-regi.

I Børnebyen Vesterbro bestræber vi os på at tilbyde aktiviteter på tværs af aldre, men også på tværs af matrikler. Dette ser vi som en oplagt mulighed for at sætte vores personales kompetencer bedst muligt i spil.

Skolen og KKFO'en er startet op med ”En god skole for alle” i samarbejde med skoleforsker Louise Klinge. ”En god skole for alle” har fokus på at sikre, at alle børn trives på skolen. Vi vil de kommende år arbejde mere projektorienteret i skoletiden, have fokus på at lege og meget mere. Samarbejdet med Louise Klinge skal løbe over de næste fem år. Her vil vi have jævnlige workshops og oplæg med Louise, som skal sikre, at vi bedst muligt sikrer, at børn oplever voksne med stærke relationskompetencer, selvbestemmelse, kompetence og samhørighed.

Vi forventer at du

  • vil indgå i samarbejde med både lærere og andre pædagoger inklusiv andre relevante aktører
  • tror på, at alle børn gør deres bedste
  • ser forældre som en stor ressource i samarbejdet
  • kan igangsætte lege, aktiviteter og projekter på KKFO’en
  • er initiativrig og kan arbejde selvstændigt også i forhold til projekter
  • kan håndtere en til tider travl hverdag
  • ser værdi i samarbejdet mellem skole og KKFO
  • vægter en høj faglighed

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. 
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.  
Vi ønsker stillingen besat den 1. december 2024 eller gerne tidligere.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer. 

Mere information  
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte KKFO-leder Jacob Vase Mikkelsen på 26 78 86 76.

Søg via linket senest tirsdag den 29. oktober 2024
Samtaler vil blive afholdt i uge 44.