Skolen i Sydhavnen på Teglholmen søger lærer til barselsvikariat i 1. klasse

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Skolen i Sydhavnen har egen havn i kanalerne og udsigt til de store grønne områder på Amager Fælled. Vi har plads til og rammer for moderne didaktik og pædagogik, hvilket vi lægger vægt på i hverdagen på skolen.

Ønsker du at blive en del af en levende, dynamisk og udviklende skole, så er muligheden lige her.

Vi søger en lærer, der vil varetage følgende skema på første årgang:

  • Matematik, musik, kristendom, understøttende undervisning og to-lærertimer i 1.u
  • Musik i 1.v og 1.x samt 2.a, 2.b og 2.c

Du bliver en del af et årgangsteam bestående af fem lærere og tre pædagoger. Arbejdet i læringsfællesskabet bygger på et tvær- og teamfagligt samarbejde med dine kolleger.

Vi vægter, at vores børn bliver så kompetente som muligt til at begå sig i livet, hvilket vi på skolen har defineret som vores kerneopgave. Vi har et positivt, anerkendende og helhedsorienteret børne- og læringssyn.

I det pædagogiske og didaktiske arbejde har vi blandt andet fokus på 21st Century Learning Skills og relationskompetencer.

Vi forventer, at skolens nye kollega

  • er uddannet lærer eller har erfaring med skolearbejdet
  • har lyst til at arbejde tæt med sine kolleger om opgaven med vores dejlige børn
  • er engageret og kan realisere planer og projekter med en god struktur 
  • har stærke samarbejdsevner
  • har et positivt, anerkendende og helhedsorienteret børnesyn med blik for det hele barn 
  • ser samarbejdet med engagerede forældre som en styrke 
  • skaber trivsel omkring sig
  • indgår i skolens fælles opgaver og er klar til at lytte til og dele erfaringer  
  • har lyst til og mod på at være en del af en hverdag, hvor tingene opbygges og udvikles, samtidig med at dagligdagen fungerer 

Ansættelsesvilkår
Tiltrædelse den 14. oktober 2024. Ansættelse er efter gældende overenskomst.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere oplysninger
Kig forbi skolens hjemmeside på sis (aula.dk) eller på www.facebook.com/skolenisydhavnen.

Du er også velkommen til at kontakte skolens ledelse på 8232 5010 for yderligere information.

Søg via linket senest søndag den 1. september 2024
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.
Ansættelsessamtaler vil foregå tirsdag den 5. september.