Skolen i Sydhavnen på Teglholmen søger børnehaveklasseleder med midlertidig overgangsfunktion

Søg jobbet

Ledelse
Fuldtid
Fastansættelse

Ønsker du at blive en del af en levende, dynamisk og udviklende skole, så er muligheden lige her.

Skolen i Sydhavnen har egen havn i kanalerne og udsigt til de store grønne områder på Amager Fælled. Vi har plads til og rammer for moderne didaktik og pædagogik, hvilket vi lægger vægt på i hverdagen på skolen.

Vi søger en pædagog, som ønsker at være en del af skolens indskolingsafdeling og en del af skolens børnehaveklasseteam.

Du vil efter sommerferien skulle varetage ansvaret for en af vores børnehaveklassegrupper i tæt samarbejde med resten af teamet. I perioden indtil sommerferien vil du få ansvaret for, sammen med KKFO'ens pædagoger, at varetage det stærke samarbejde/overgangen fra børnehave til skole i forbindelse med, at de nye børn starter den 1. juni.

Du bliver en del af et årgangsteam bestående af tre børnehaveklasseledere, tre pædagoger, en medhjælper og to studerende. Arbejdet i læringsfællesskabet bygger på et tvær- og teamfagligt samarbejde med dine kolleger.

Flere fagkombinationer er mulige og velkomne, men du skal have mod på at arbejde med de kompetencemål, som er lovgrundlaget for arbejdet i børnehaveklassen; sprog, matematisk opmærksomhed, naturfaglige fænomener, krop og bevægelse, kreative og musiske udtryksformer samt engagement og fællesskab.

Vi vægter, at vores børn bliver så kompetente som muligt til at begå sig i livet, hvilket vi på skolen har defineret som vores kerneopgave. Vi har et positivt, anerkendende og helhedsorienteret børne- og læringssyn.

I det pædagogiske og didaktiske arbejde har vi blandt andet fokus på 21st Century Learning Skills og relationskompetencer.

Vi forventer, at skolens nye børnehaveklasseleder

  • er uddannet pædagog
  • har bred erfaring i forhold til arbejdet med KKFO, børnehavesamarbejde, skole mv.
  • har lyst til at arbejde tæt med sine kolleger om opgaven med vores dejlige børn
  • er engageret og kan realisere planer og projekter med en god struktur 
  • har stærke samarbejdsevner
  • har et positivt, anerkendende og helhedsorienteret børnesyn med blik for det hele barn 
  • ser samarbejdet med engagerede forældre som en styrke 
  • skaber trivsel omkring sig
  • indgår i skolens fælles opgaver og er klar til at lytte og dele erfaringer  
  • har lyst til og mod på at være en del af en hverdag, hvor tingene opbygges og udvikles samtidig med, at dagligdagen fungerer 

Ansættelsesvilkår
Tiltrædelse hurtigst muligt. Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Kig forbi skolens hjemmeside eller se mere på vores Facebookside.

Du er også velkommen til at kontakte skolens ledelse på 82 32 50 10 for yderligere information.

Sammen med din ansøging beder vi dig vedhæfte CV og eksamensbevis.

Søg via linket senest søndag den 30. marts 2025