Skolefraværsrådgiver til fraværsindsats i Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave (tidsbegrænset)
Brænder du for at styrke børns trivsel og fremmøde i skolen? Og har du blik for det vigtige samspil mellem familie, skole og forvaltning? Vi søger en initiativrig rådgiver til vores fraværsindsats.
Om indsatsen
Din Sociale Indgang – Valby, Vesterbro, Kgs. Enghave (DSI VVK) søger en engageret skolefraværsrådgiver til Den Koordinerende Fraværsindsats. Du vil få en nøglerolle i et tværfagligt samarbejde mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) og Socialforvaltningen (SOF) omkring arbejdet med fravær på skolen.
I VVK har vi på tværs af BUF og SOF været optagede af skolefravær i en årrække og har siden forsommeren 2024 haft et fælles projekt omkring skolefravær, som vi kalder Den Koordinerende Fraværsindsats.
Det helt overordnede formål med Den Koordinerende Fraværsindsats er at hjælpe børn og unge med bekymrende skolefravær tilbage til skolen for derved at undgå, at de ender med et behandlingsbehov. Erfaringen viser, at langvarigt skolefravær i sidste ende kan resultere i, at børn og unge kommer i målgruppen for både skoleflex og dagbehandling.
Nogle af de centrale elementer i indsatsen handler om at arbejde med børnenes tilknytning til skolen, at konkretisere og oversætte skolens planer for fremmøde samt at genoprette tilliden mellem forældre og skole. En vigtig opgave i indsatsen er ofte at koordinere mellem familie, skole og SOF med en vægtning, der tilrettelægges fra barn til barn afhængig af, hvad behovet er.
Om stillingen
Som skolefraværsrådgiver bliver du en vigtig del af en innovativ indsats, hvor vi med tværfagligt samarbejde og indsatser skaber nye veje til at støtte børn og unges skolegang.
Dine opgaver omfatter blandt andet at
- afholde samtaler med barnet/den unge og deres forældre for at afdække årsager til fraværet og bryde uhensigtsmæssige mønstre
- støtte familien med at skabe struktur og rammer i hjemmet, der fremmer stabilt fremmøde i skolen
- understøtte skole og forældre i detaljeret planlægning af arbejdet med barnets skolefravær
- inddrage relevant netværk såsom kammerater, familie og fritidstilbud, som kan være med til at støtte barnet
- sikre tæt opfølgning i samarbejde med familie, skole og børne- og ungerådgiver
- sparre med skolens ledelse og det pædagogiske personale om eventuelle ændringer i praksis
Vi søger en profil, der
- har en special- og/eller socialpædagogisk baggrund, gerne med erfaring fra et skolemiljø
- har en praktisk tilgang til arbejdet, er proaktiv og trives med at tilrettelægge egen arbejdstid
- har en anerkendende tilgang til børn, unge og forældre og forstår vigtigheden af at opbygge tillidsfulde relationer
- er udviklingsorienteret og kan brobygge mellem civilsamfund, skole og socialforvaltning
- er udholdende og undersøgende, når du møder modstand, og har en stærk interesse for at forebygge fraværsproblematikker
- er komfortabel med at analysere fraværsdata og kan bruge denne indsigt til at målrette indsatsen
Du vil være forankret i DSI VVK, men være meget ude af huset. Vi forventer dog, at du også bliver et velkendt ansigt i DSI VVK.
Det får du hos os
Som skolefraværsrådgiver vil du være forankret i afdelingen Skoleliv i DSI VVK, som er én ud af fem bydelsenheder, hvor vi varetager sagsbehandlingen på børne- og familieområdet i København. I VVK er vi ca. 200 medarbejdere med forskellig faglig baggrund.
I VVK lægger vi vægt på at være en arbejdsplads med højt til loftet både fagligt og socialt, hvor vi værdsætter, at den enkelte bidrager med gode ideer og initiativ.
Hos os vil du også møde
- en organisation, hvor trivsel og arbejdsglæde vægtes højt, og hvor vi opfatter os selv som en enhed, der løser opgaverne i fællesskab
- mange muligheder for at specialisere dig indenfor ét eller flere områder og indgå i udviklingsprojekter, faglige aktiviteter mv. efter interesse
- god faglig sparring fra kolleger og ledelse samt supervision
- en arbejdsplads med et stærkt kollegialt fællesskab og mange sociale arrangementer
- fleksibel arbejdstid og en god kantineordning
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen er i henhold til gældende overenskomst for pædagogisk personale og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest pr. 1. juni 2025.
Vi tilstræber os på at møde familierne, hvor de er, hvorfor du skal forvente, at arbejdstiden kan variere grundet behovet for at observere morgenrutiner, deltage i møder eller lignende.
Stillingen er tidsbegrænset, idet der er tale om en projektstilling, hvor der i udgangspunktet er afsat midler til udgangen af 2026.
Yderligere information
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Sebastian Osterwald-Lenum på 40 38 51 31.
Sammen med en motiveret ansøgning beder vi dig uploade CV, eksamensbeviser og evt. udtalelser.
Vi ser frem til at læse din ansøgning.
Søg via linket senest tirsdag den 22. april 2025
Vi holder samtaler torsdag den 24. april 2025 om eftermiddagen.
Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Socialforvaltningen i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap.
Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra d. 1. januar 2025 består SOF af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed.
Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder.