Serviceminded skolesekretær til Vigerslev Allés Skole
Vi søger en engageret og serviceminded skolesekretær, som er god til at have flere bolde i luften, og som møder børn og voksne med smil og imødekommenhed. Som skolesekretær spiller du en central rolle i skolens daglige drift og er en vigtig kontaktperson for både ledelsen, elever, forældre og personale.
Hvem er vi?
Vigerslev Allés Skole er en fuldt tresporet skole hele vejen fra 0.-9. klasse og med fire modtage- og Ukraineklasser. Vi har 830 glade børn og 90 engagerede og dygtige medarbejdere. Skolen myldrer af liv, og der er ikke to dage, der er ens.
Arbejdsopgaver
- administrativ support (fx løn, økonomi) til skolens ledelse og lærere
- håndtering af elevadministration
- koordinering af møder og arrangementer
- telefonbetjening og modtagelse af gæster
- indkøb
- vedligeholdelse af skolens kommunikationsplatforme herunder Aula
Kvalifikationer
- erfaring med administrativt arbejde, gerne fra en skole eller lignende institution
- gode IT-kundskaber, herunder kendskab til Office-pakken, det vil også være en fordel, hvis du har kendskab til Aula, MU-Elev/KMD, OPUS, KAS og Kvantum
- stærke kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt
- evner at arbejde selvstændigt og struktureret
- serviceminded og imødekommende tilgang til opgaver og mennesker
Vi tilbyder
- et dynamisk og inspirerende arbejdsmiljø
- mulighed for faglig udvikling og efteruddannelse
- en arbejdsplads med fokus på trivsel og samarbejde
Ansættelsesvilkår
Vær opmærksom på, at du er ansat 34,5 timer om ugen, men arbejder 37,5 timer om ugen. Det betyder, at du hver uge optjener afspadsering for at kunne følge skoleårets ferier. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Kontaktinformation
For yderligere information om stillingen, kontakt venligst skoleleder Kaspar Hviid og souschef Signe Outzen Jensen på 33 17 48 00.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Søg via linket senest tirsdag den 22. april 2025
Vi holder samtaler mandag den 28. april.