Serviceminded og engageret administrativ medarbejder til integrationsindsatsen i Jobcenter København
Har du lyst til at yde tværgående driftsunderstøttelse af integrationsindsatsen? Har du et godt servicegen, som du vil sætte i spil til at understøtte centerets afdelinger, der arbejder med borgere omfattet af Integrationsloven?
Så er stillingen som administrativ medarbejder i Jobcenter København måske noget for dig.
Du arbejder godt i en dynamisk og travl hverdag med mange bolde i luften. Du løser opgaverne professionelt, systematisk og med flair for detaljen. Du vil med dine gode kompetencer bidrage til den administrative understøttelse af den borgerrettede indsats på centret. Du samarbejder konstruktivt med dine kollegaer og finder løsninger på de mange problematikker, der opstår i en omskiftelig arbejdsdag.
Du bliver tilknyttet en afdeling, hvor vi understøtter hele centerets arbejde med borgere omfattet af Integrationsloven, herunder modtagelse af nye flygtninge, fordrevne ukrainere samt familiesammenførte. De sidste par år har vi haft travlt med modtagelse af fordrevne ukrainere og den mangfoldighed af opgaver, som dette medfører.
Afdelingen sørger også for den gode modtagelse af borgerne i vores centerindgang. Vi er en afdeling præget af en stærk faglighed og har et højt ambitionsniveau for vores opgaveløsning og serviceringen af vores kollegaer i centret.
Om jobbet
Dine arbejdsopgaver som administrativ medarbejder vil være en del af afdelingen Centerindgang og Driftsunderstøttelses samlede opgaveportefølje.
Dine arbejdsopgaver kan derfor blandt andet være at
- at betjene centerets centerindgang
- indkalde til alle typer samtaler og bestille tolkning
- betjene centerets telefonvagt
- oprette virksomhedsplaceringer og sende afgørelsesbreve
- udarbejde fremmødeskemaer til borgere i forløb hos os
- administrere sikkerhedsstillelser i forbindelse med familiesammenføring
- bevillige transportgodtgørelse til borgere i indsats
Vi forventer, at du
- har en administrativ kontoruddannelse
- kan arbejde med personfølsomme oplysninger med konduite
- kan kommunikere professionelt på dansk og engelsk
- arbejder selvstændigt, struktureret, systematisk og ansvarsbevidst
- er serviceminded over for alle og med stærke samarbejdskompetencer
- har et betydeligt personligt drive, er løsningsorienteret og ambitiøs på organisationens vegne
Vi tilbyder
- en nøglefunktion i forhold til understøttelse af centerets borgrettede indsats
- en spændende stilling med et bredt ansvarsområde og udviklende opgaver i en stor organisation med engagerede medarbejdere og chefer
- et godt arbejdsmiljø og en stærk samarbejdskultur
- mulighed for at bidrage til at udvikle afdelingens opgaveløsning
- et udfordrende job med en stor kontaktflade
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Vi forventer at besætte stillingen den 1. april 2025 eller hurtigst muligt.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og HK/kommunal for ansættelse af kontorpersonale og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet referencer og straffeattest som led i ansættelsesprocessen.
Arbejdsstedet er: Jobcenter København – Sprog og Integration Emdrupvej 72 i Emdrup.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Sandra Palmqvist på 20 58 16 52.
Søg via linket senest onsdag den 5. februar 2025
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 8
Om beskæftigelses- og integrationsforvaltningen
I Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen hjælper vi hver dag året rundt københavnere i job og uddannelse eller finder andre veje videre for borgerne.
Vi understøtter virksomhederne med at finde den rette arbejdskraft. Vi inddrager borgerne, stiller konstruktive krav, og vi tror på, at vi sammen kan skabe fremskridt.
Vi er Danmarks største beskæftigelsesforvaltning, og vi er med til at sætte en høj standard på beskæftigelsesområdet ved at arbejde strategisk med udvikling af driften, servicedesign og nye digitale løsninger. Vi har fokus på trivsel og har en kultur med høj faglighed, hvor der er plads til dine input og idéer
Jobcenter København – Sprog og integration - vi hjælper nyankomne flygtninge og familiesammenførte i job og uddannelse.
Du kan læse mere om Københavns Kommune og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen på www.kk.dk
Jobcenter København – Sprog og integration - vi hjælper nyankomne flygtninge og familiesammenførte i job og uddannelse.