Sekretariatsmedarbejdere til Center for Digitalisering
Kan du navigere effektivt i en kompleks politisk organisation med mange samtidige opgaver? Er du dygtig til at håndtere direktionsbestillinger, overholde deadlines og samarbejde på tværs af afdelinger? Så er det dig, vi søger som en af vores nye sekretariatsmedarbejdere i Center for Digitalisering.
Digitaliseringen i Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsforvaltning (SUF) er i rivende udvikling. Sundheds- og omsorgsområdet er præget af en række store nationale og tværsektorielle dagsordner, programmer og projekter, hvor Center for Digitalisering spiller en central rolle.
Om os
Center for Digitalisering er placeret i Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsforvaltning. Vi er ca. 80 dygtige og engagerede medarbejdere, der er fordelt på fire afdelinger. Du bliver ansat i Afdeling for Digitale Projekter med ca. 20 ansatte og bliver en del af sekretariatsteamet med tre andre erfarne og kompetente kollegaer, der løser samme type opgaver.
Vi servicerer Sundheds-og Omsorgsforvaltningens ca. 10.000 medarbejdere og samarbejder nationalt, regionalt og tværkommunalt om nye digitale løsninger til medarbejdere og borgere i Københavns Kommune. Vi er en stor organisation med mange forskellige arbejdsområder, hvor koordinering og samarbejde er nøgleordene.
Om stillingen
Du bliver en vigtig del af vores sekretariat, hvor du skal sikre, at direktionsbestillinger og strategiske opgaver bliver løst effektivt og professionelt. Du vil skulle navigere i en politisk organisation, håndtere forskelligartede opgaver, overholde deadlines og samarbejde på tværs af afdelinger.
Dine primære ansvars- og arbejdsopgaver bliver
- at håndtere direktionsbestillinger og sikre opfølgning på disse
- at indgå i nationale og tværsektorielle samarbejdsfora
- at understøtte og koordinere tværgående arbejdsgrupper i SUF
- at støtte ledelsen i deres daglige arbejde og sikre en smidig drift
- at udarbejde analyser samt indgå som projektleder i strategiske projekter
- udmøntning og vedligeholdelse af strategier inden for Digitalisering
- forberedelse og kommentering af dagsordner til borgmester, direktion og chefkredsen
Om dig
Vi ser gerne, at du
- har mindst tre års erfaring som sekretariatsmedarbejder eller en lignende administrativ rolle i den offentlige sektor
- har erfaring med at arbejde i en politisk organisation eller offentlig forvaltning – er en fordel
- har gode organisatoriske evner og kan håndtere mange opgaver samtidig
- har stærke kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt
- evner til at samarbejde effektivt med kollegaer på alle niveauer i organisationen
- har en proaktiv tilgang til opgaver og evne til at arbejde selvstændigt
Viden og erfaring fra sundhedsområdet eller det kommunale sundheds- og omsorgsområde vil være en fordel.
Vi tilbyder
- et udfordrende job i en stor organisation med højt til loftet og fladt hierarki
- mange eksterne samarbejdspartnere herunder kommuner og regioner
- en dagligdag præget af højt tempo, skarpe deadlines, godt humør, engagement og en uformel omgangsform
- kompetente og erfarne kollegaer, der gerne samarbejder og deler viden
- gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- en sund arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, fokus på trivsel, sociale aktiviteter, flekstid, kantine- og frugtordning
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer om ugen og til besættelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og afhængig af erfaring og kvalifikationer. Ansættelsesstedet er på Borups Allé i København N.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Rye Sørensen på 21 18 77 18, hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, eksamensbevis og andre relevante dokumenter.
Søg via linket senest onsdag den 4. december 2024
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.