Samfundsengageret konsulent til økonomi og projektstyring i Københavns Kommune

Søg jobbet

Økonomi
Fuldtid
Fastansættelse

Har du lyst til at arbejde tæt på den politiske og ledelsesmæssige beslutningsproces i en stor politisk organisation? Vil du være med til at drive processen med at skabe nye innovative løsninger, der understøtter mere effektiv administration og udvikler byen? Er du naturligt interesseret i samfundet og godt og grundigt glad for byen København? Så læs med her.

Det tilbyder vi
Hos os får du mulighed for at agere bindeled mellem politik og administration. Du vil blive en central del af processen med at omstille og optimere forvaltningen som arbejdsplads og København som by.

Vores arbejde tilbyder varierende opgaver. Om morgenen sidder du måske med en orientering til direktionen om investeringsforslag, inden du efter frokost kvalitetstjekker en effektiviseringscase. Vi gør desuden også en dyd ud af, at du har frihed til selv at komme på banen med dine kompetencer. Effektiviseringsstrategien er konstant under udvikling, og derfor har vi godt af friske idéer fra nye øjne.

Vi tilbyder løbende kurser i forvaltningen, så du har mulighed for at drage inspiration udefra, og arbejdet er hertil fleksibelt med mulighed for hjemmearbejdsdag. Og så vil du sidst, men ikke mindst, blive en del af et hold flittige kollegaer, der kan lide at høre om hinandens weekendplaner og starte fredagen med et fælles morgenmadsbord.

Dine evner
Vi søger dig, der har stærke samarbejdsevner kombineret med stærke analytiske kompetencer. Du har desuden interesse for, hvordan man sikrer en effektiv opgaveløsning og tilrettelægger gode processer.

Du trives godt i et tempofyldt miljø, der er præget af faglig sparring og samarbejde på tværs – men ligeledes trives du godt på et kontor, der prioriterer det sociale og gør meget for at skabe et uformelt arbejdsmiljø og stærke relationer.

Brugbare evner og erfaringer (men ikke nødvendige), er at du

  • er servicemindet, løsningsorienteret og tør tage ansvar
  • er nysgerrig, struktureret og kan arbejde selvstændigt
  • er en holdspiller, der formår at skabe stærke relationer
  • har gode formidlingsevner – både mundtligt og skriftligt
  • har stærke analytiske kompetencer
  • forstår spillereglerne i en politisk styret organisation, og du synes, det er spændende at arbejde med de klassiske embedsmandsopgaver
  • har en relevant akademisk uddannelse

Nyuddannede såvel som erfarne tilskyndes alle til at søge jobbet.

Dine arbejdsopgaver
Effektiviseringsstrategien indebærer idégenerering samt udarbejdelse, implementering og opfølgning af businesscases på alt fra digital omstilling og brug af kunstig intelligens til insourcing/outsourcing og organisering af opgaveløsningen i byrummet.

Vi mangler med andre ord dig til at hjælpe med at projektstyre og kvalificere mange forskelligartede, faglige problemstillinger med det formål at effektivisere forvaltningens arbejde og skabe et økonomisk råderum i kommunen.

I samarbejde med tovholderen for området og de faglige afdelinger vil du udarbejde analyser og businesscases i forvaltningen. Du får en særlig rolle i at understøtte fagafdelingerne med at identificere og kvalificere effektiviseringspotentialer og udarbejde materiale til den politiske beslutningsproces.

Effektiviseringsarbejdet er på den måde én stor samarbejdsøvelse med resten af Stab Budget og de faglige afdelinger på den ene side sammen med direktionen og ledelsen på den anden side for at sikre ledelsen og det politiske udvalg et oplyst beslutningsgrundlag.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte at

  • udarbejde beslutningsoplæg til direktionen og politikerne
  • levere mødeforberedelse til enhedschefen, den faglige vicedirektør og Direktionen
  • udvikle og drive forvaltningens effektiviseringsstrategi
  • hjælpe de faglige afdelinger med idéer og udarbejdelse af businesscases på effektiviseringer
  • skabe relationer med relevante samarbejdspartnere, såsom controllere, faglige enhedschefer og de politiske koordinatorer
  • følge op på implementeringen af vedtagne businesscases

Dit kommende kontor
Stab Budget er en del af forvaltningens centrale økonomifunktion, og vi understøtter den politiske og administrative ledelse. Det sker bl.a. gennem indstillinger og ofte i tæt samarbejde med søsterenhederne i Stab og de øvrige faglige afdelinger.

Vi har – foruden effektiviseringsarbejdet – det overordnede ansvar for

  • forvaltningens budgetlægning og -opfølgning
  • den samlede anlægs- og rammestyring
  • budgetbalancen
  • forvaltningens indspil til budgetforhandlingerne i Københavns Kommune
  • planlægning og afholdelse af budgetseminarer

I enheden er vi 17 faglige og flittige medarbejdere, der nyder kommunekaffen i fællesskab og vender aftensmadsplanerne med hinanden. Der er flere faglige arrangementer i løbet af året, ligesom der ofte er frivillige sociale aktiviteter uden for arbejdstiden. Vi arrangerer bl.a. bowling, shuffleboard, quiz, fællesspisning og alt muligt andet hyggeligt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Der er tale om en fuldmægtigstilling.

Dit arbejdssted vil være på Islands Brygge 37.

Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.

Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomikonsulent Simon Jensen på 21 25 90 87 eller budgetchef Terese Pelle Clemmensen på 21 65 47 90.

Søg via linket senest søndag den 20. oktober 2024
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 43 og 44.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.200 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4 mia. kr.