Samarbejdsorienteret datadrevet HR-konsulent søges til Kultur- og Fritidsforvaltningen

Søg jobbet

Politik og administration
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du arbejde i en forvaltning, der er ”foran” inden for automatisering-, data- og digitaliseringsområderne og som arbejder professionelt med HR og databearbejdning? Har du stærke kompetencer inden for HR, databearbejdning og formidling?

Så kan du bruge dine analytiske evner hos os til at skabe indsigt og opbygge forretningsforståelse Vi søger nemlig en HR-konsulent med flair for data og HR-analyser.

Om os
Du bliver en vigtig medspiller i vores HR-team i Center for Økonomi, Digitalisering og Organisation. I Center for Økonomi, Digitalisering og Organisation er vi er omkring 150 engagerede medarbejdere, der arbejder med at løse opgaver af høj faglig kvalitet med en stærk forretningsforståelse. Vores mål er at levere relevant og rettidig stabsunderstøttelse på tværs af organisationen. I HR er en af vores vigtigste opgaver at rådgive og understøtte lederne i Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF).

I HR bliver du en del af team med høj faglighed og får gode og engagerede kolleger, som hver især har specialiseret sig inden for forskellige HR-faglige områder. Sammen udgør vi en dynamisk og samarbejdsorienteret afdeling, hvor faglig sparring og udvikling er i fokus. Vi gør en dyd ud af at skabe gode samarbejdsmiljøer i organisationen og med KFFs ledere i vores rådgivningsarbejde.

Om jobbet og din rolle
Som vores nye datadrevne HR-konsulent inden for HR-data og analyse, bliver du en nøgleperson i arbejdet med at omsætte data til indsigt, der styrker beslutningsgrundlaget i store dele af forvaltningen.

Du vil også få ansvar for selvstændige HR-områder som fx ferie, og så vil du indgå i tæt samarbejde med HR-kolleger inden for sygefraværsområdet, løn og overenskomst.

En del af dit arbejde handler om at finde, bearbejde, analysere, fortolke og præsentere data, som kan understøtte HR’s fagområder. Det kan både være enkelte nøgletal, som du hjælper med at kvalificere og præsentere i faste leverancer. Det kan også være større mængder data, hvor du er med til at understøtte dine kolleger på området med at koble datasæt sammen og afdække sammenhænge, mulige årsager og virkninger inden for fx sygefravær, løn, støttet beskæftigelse, kompetenceudvikling mv. i samarbejde med dine kolleger.

Det er derfor vigtigt, at du er nysgerrig og har en proaktiv tilgang til at arbejde med data og analyser, hvor du formår at koble arbejdet med data til driften og dermed oplyse områder inden for HR.

Foruden de faste opgaver vil du indimellem indgå i større opgaver i kontoret sammen med de områdeansvarlige kolleger, hvor du tilegner dig en mere specialiseret viden og dermed opbygger en HR-faglighed inden for de områder, hvor du arbejder med data og analyser.

Herudover kommer du til at udarbejde notater, indstillinger samt mødeforberedelse til tværgående kredse og udvalg i Københavns Kommune. Du vil også indgå i grupper på tværs af Københavns Kommune fx gruppen for samarbejde om rekrutterings- og fastholdelsesdata.

Om dig
Du har et par års erfaring fra det offentlige fx som fuldmægtig, eller også har du relevant studieerfaring. Det vigtigste er, at du allerede har arbejdet med HR og databearbejdning. Du interesserer dig for HR som forretningsområde, og det er vigtigt for os, at du trives med at arbejde med data og kan omsætte din analytiske sans til værdifuld indsigt inden for HR til gavn for organisationen.

For at lykkes i rollen er det afgørende, at du har forretningsforståelse og evner at koble data og analyser til organisationens behov, så de skaber reel værdi. Lige så væsentligt er det, at du forstår din rådgiverrolle, og at du målretter din kommunikation og sikrer, at du er i øjenhøjde med organisationen og opgavestilleren.

De fleste analyser laves i Excel og herefter Power BI og Ledelsesinfo Personale, som er baseret på KMD Opus Insight. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at lave analyser i Excel og kendskab til Power BI.

Vi søger dig, der

  • har en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, fx cand.merc.HRM., cand.soc.HRM., sociologi, statskundskab, økonomi eller lignende
  • har en god talforståelse og erfaring med kvantitative data og analyser. Samtidig er det vigtigt, at du formidler data på en visuel og let forståelige måde
  • trives med at arbejde selvstændigt med data og analyse samtidig med, at du opbygger stærke samarbejdsrelationer til kolleger, forretningspartnere, ledere osv.
  • er nysgerrig på at forstå opgavestillerens databehov og vejlede opgavestilleren, så vedkommende får det relevante data. Her er det vigtigt, at du formår at opbygge en god forståelse for det tilgængelige data og for forretningen, så du har forudsætningerne for at udarbejde relevante analyser samt formidle dem korrekt
  • har nemt ved at sætte dig ind i regler på HR-området og administrative HR-systemer, som anvendes i Københavns Kommune fx lønsystemet Opus Rollebaseret Indgang og Ledelsesinfo Personale.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Stillingen er på fuld tid. Tiltrædelse ønskes senest 1. juni 2025.

Der indhentes referencer i forbindelse med ansættelsesprocessen.

Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder i HR Nini Mallitsch Poulsen på 29 66 40 67.

Søg via linket senest mandag den 21. april 2025.
Vi holder samtaler den 24. april og evt. 2. samtale den 29. april 2025.

Om Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København - og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.