Sagsbehandler til førtidspension i Borgercenter Voksne, Enheden for Sociale Ydelser

Søg jobbet

Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Borgercenter Voksne varetager opgaver indenfor voksenområdet i Socialforvaltningen.   

Om Førtidspensionsgruppen
Førtidspensionsgruppen består pt. af 13 sagsbehandlere, en administrativ medarbejder, en studentermedhjælpere og en leder. Gruppen behandler ansøgninger om tillæg efter pensionsloven og aktivlovens § 27a og administrerer ca. 1.550 førtidspensionister i kommunen.  

Om Enheden for Sociale Ydelser
I Enheden for Sociale Ydelser er der i alt ca. 100 medarbejdere. Enheden varetager rådgivning og vejledning til borgere, sagsbehandling af ansøgninger om enkeltydelser efter aktivloven, ansøgninger om merudgifter efter serviceloven, administration af førtidspension samt ansøgninger om tillæg efter førtidspensionsreglerne. Herudover har Enheden for Sociale Ydelser en åben borgermodtagelse og en økonomisk rådgivningsgruppe. Enheden overgår til Ydelsesservice i Beskæftigelse-og Integrationsforvaltningen fra den 1. januar 2025 og flytter til Valby i løbet af foråret 2025. 

Dine opgaver bliver bl.a. 

  • behandling af ansøgning om supplerende tillæg efter aktivlovens § 27a 
  • behandling af ansøgning om personligt tillæg efter pensionslovens § 17 
  • behandling af ansøgning om helbredstillæg efter pensionslovens § 18 
  • behandling af boligindstillinger 
  • telefonbetjening 
  • borgersamtaler ved personlig henvendelse 
  • råd- og vejledning 

Vi forventer, at du

  • er socialrådgiver/socialformidler  
  • har erfaring indenfor pensionsområdet  
  • har erfaring med aktivloven, herunder beregning af tillæg efter aktivlovens § 27a 
  • har lyst til at arbejde i en travl hverdag i en socialfaglig virkelighed   
  • trives med forskelligartede opgaver 
  • er fortrolig med it-programmerne i MS Office-pakken og diverse it-værktøjer  
  • er serviceminded og god til at samarbejde   
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i en gruppe, hvor man hjælper hinanden  
  • er fleksibel, diplomatisk og i stand til at varetage opgaver, der kræver fortrolighed  
  • har lyst til at indgå i det sociale fællesskab i gruppen  

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en tidsbegrænset stilling frem til den 31. december 2025 med mulighed for forlængelse. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst, herunder reglerne om Ny Løn. Stillingen er med tiltrædelse den 1. oktober 2024. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med fleksordning. Arbejdspladsen ligger i Matthæusgade i København V frem til foråret 2025.  

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved telefonisk henvendelse til afdelingsleder Annette Larsen på 2710 4107.  

Søg via linket senest tirsdag den 23. juli 2024
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 30 eller 31.