Rusmiddelbehandling Vigerslev Allé søger rusmiddelbehandler

Søg jobbet

Pleje
Fuldtid
Fastansættelse

Finder du et arbejde med udsatte borgere betydningsfuldt, og kan du lide at skabe små som store forandringer for denne målgruppe? Så er det dig, vi søger.

Rusmiddelbehandling Vigerslev Allé er placeret centralt ved Carlsberg Station og er en del af Center for Rusmiddelbehandling. Enheden tilbyder rusmiddelbehandling til ca. 450 borgere med opioidafhængighed efter servicelovens § 101 og medicinsk behandling efter sundhedslovens § 141 og 142.  

Rusmiddelbehandling Vigerslev Allé består af en stor substitutionsenhed, et team med fremskudte behandlere og et team, som varetager fremskudt substitutionsbehandling. Derudover er Ambulatoriet Vesterbro samt et tværsektorielt projekt også en del af enheden. Den ledige stilling er på substitutionsenheden. 

Du bliver en del af en enhed, hvor du får 32 engagerede og hjælpsomme kollegaer. Du vil primært være tilknyttet rusmiddelbehandlergruppen, som består af i alt otte rusmiddelbehandlere, som er i tæt samarbejde med enhedens læge- og sundhedsgruppe omkring borgernes behandling.

En stor del af borgerne har komplekse psykosociale og medicinske problematikker og tilbydes derfor et helhedsorienteret tilbud med udgangspunkt i et tværfagligt samarbejde mellem faggrupper bestående af rusmiddelbehandlere, læger, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. 

Arbejdsopgaverne som rusmiddelbehandler er blandt andet at

  • fungere som gennemgående i borgerens behandling, herunder at facilitere og skabe sammenhæng omkring borgerens tilbud 
  • facilitere individuelle og/eller gruppebehandlingsforløb sammen med andre rusmiddelbehandlere på enheden 
  • visitere borgere ind i rusmiddelbehandling på enheden, herunder medvirke til og understøtte iværksættelsen af behandling for borgeren
  • udrede borgerne gennem screeningsværktøjer og udarbejde behandlingsplaner i 'Borgerens Plan' med henblik på at arbejde forandrings- og helhedsorienteret i behandlingen, herunder indstille til eksterne behandlingstilbud, som kan tilgodese borgers mål, ønsker og behov 
  • arbejde systematisk med myndighedsopgaver inden for rusmiddelbehandling samt journalisering og anden dokumentation 
  • medvirke til at sikre en solid daglig drift på enheden, herunder varetage vagter i modtagelsen og passe telefon
  • deltage i behandlingskonferencer med henblik på at kvalitetssikre tværfaglige vurderinger af borgernes behandlinger

Vi forventer, at du

  • er uddannet socialrådgiver, pædagog eller lign.  
  • har erfaring med rusmiddelbehandling og gerne substitutionsbehandling, men ikke et krav  
  • har erfaring med myndighedsarbejde gerne indenfor rusmiddelbehandling herunder mellemkommunale forhold 
  • kan arbejde recoveryunderstøttende med fokus på borgerens rehabilitering
  • kan arbejde struktureret og systematisk og ikke lader dig afskrække af skriftligt arbejde og korte deadlines 
  • besidder rummelighed i forhold til målgruppen og er erfaren i konflikthåndtering, gerne med udgangspunkt i Low Arousal 
  • kan bidrage til at sikre sammenhængskraft i den helhedsorienterede og tværfaglige behandling
  • har gode samarbejdsevner og godt humør

Vi kan tilbyde 

  • et spændende og selvstændigt job
  • et dynamisk og udviklingsorienteret behandlingstilbud, som du er med til at præge med mange alsidige opgaver og inspirerende tværfagligt samarbejde  
  • medarbejdere, der har lysten og viljen til kontinuerligt at forbedre og udvikle enhedens behandlingstilbud 
  • supervision 

Ansættelsesvilkår
Vi søger en rusmiddelbehandler fra den 1. april 2025. Stillingen er på 37 timer ugentligt.  

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Yderligere information
Har du spørgsmål eller blot lyst til at høre mere om jobbet, kan du kontakte tilbudsleder Jannie Grandt Thomsen på 20 41 96 29 eller afdelingsleder Camilla Friis-Larsen på 51 79 27 87.

Søg via linket senest torsdag den 20. februar 2025 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 25. februar 2025.