RPA/RDA-udvikler med blik for samspillet mellem drift og udvikling af robotteknologiens muligheder for automatisering og løsninger til gavn for Kultur- og Fritidsforvaltningen

Søg jobbet

It og kommunikation
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du bidrage til, at Københavnerne og byens gæster oplever et inspirerende og vedkommende kultur- og fritidsliv, samt at borgerne oplever god og relevant service i Borgerservice? Vil du være med til at drifte, udvikle og understøtte digitaliseringen for hele forvaltningen? Så er denne spændende stilling hos Data og Automatisering måske noget for dig.

Om os
I Data og Automatisering har vi fokus på, hvordan teknologien og digitaliseringen understøtter, at medarbejderne får mere tid til borgere og byens gæster. Vores opgave er at automatisere opgaver på tværs af alle områder i forvaltningen, så de travle hænder kan frigøres og komme endnu tættere på borgeren. Vi behandler store mængder af data, rationaliserer og professionaliserer arbejdsgange og bidrager til at supportere ledelsesbeslutninger på alle niveauer. Og så arbejder vi kontinuerligt med innovationsmetoder, projektværktøjer og driftsprocesser og sikrer dynamisk udvikling og drift af vores digitale løsninger.

I kontoret gør vi en dyd ud af at blande fagligheder, ser forskellighed som en styrke og er gode til at komplementere og hjælpe hinanden. Som team er vi nysgerrige, kreative, har stort gåpåmod og arbejder fokuseret med nye muligheder. Vi lægger stor vægt på det sociale fællesskab, humor og har højt til loftet, og vores samarbejde er præget af tillid, fleksibilitet samt en god balance i arbejds- og privatlivet.

Om stillingen
Du kommer til at arbejde sammen med 15 gode kollegaer, hvor I bringer jeres forskellige baggrunde og kompetencer I spil, uanset om du er RPA- og IT-udvikler, proces- og analysekonsulent eller generalist. Vi arbejder kontinuerligt med at udvikle vores innovationsmetoder, projektværktøjer og driftsprocesser og sikrer dynamisk udvikling og drift af vores digitale løsninger.

Du trives med at skabe gode relationer på tværs af organisationen, at være bindeleddet mellem forretningen og eksterne samarbejdspartnere samtidig med, at du evner at lytte til de forskellige faggruppers behov i forhold til både driften og udviklingen af opgaver på tværs af forvaltningen.

Som RPA-RDA-udvikler forventer vi, at du har mod på og kendskab til at arbejde med følgende discipliner:

  • At designe, udvikle, teste og drifte RPA- og RDA-løsninger samt udføre teknisk rådgivning i hele processen
  • At udarbejde og vedligeholde den tekniske dokumentation
  • At være drivkraften i håndtering og analyse af incidents samt fejlretning
  • At vejlede internt i forvaltningen i anvendelsen af RPA-RDA-løsninger
  • At kommunikere og være i dialog med forvaltningen om udviklingsopgaver og incidents

Eksempler på arbejdsopgaver
Din primære arbejdsopgave bliver at vedligeholde, drifte og udvikle nye automatiseringsløsninger. Det vil sige at sikre overblik og prioritering af opgaver og incidents samt at dokumentere nye automatiserede og digitaliserede løsninger.

I tæt samarbejde med dine kollegaer vil du være med til at udvikle løsninger i UiPath, afvikle brugertest, lave beskrivelse af workflows og ikke mindst have en væsentlig opgave i at samarbejde og kommunikere med hele Kultur- og Fritidsforvaltningen samt Koncern IT.

Kompetencer
Du har en akademisk baggrund eller tilsvarende kompetencer. Det er ikke afgørende, at du har mange års erfaring, men at du brænder for, at forretnings- og brugerbehovet bliver omsat til tekniske løsninger og automatisering, som skaber fremdrift og brugervenlighed i den daglige opgaveløsning i Kultur og Fritidsforvaltningen.

Vi lægger vægt på, at du

  • er god til at samarbejde og skabe relationer på tværs af forskellige faggrupper
  • har øje for at skabe værdi gennem digitalisering
  • er nysgerrig på forretningens hverdag, og hvordan den kan udvikles digitalt
  • kan kommunikere og formidle teknisk viden, så andre kan være med
  • er god til og glad for at samarbejde og videndele med dine kollegaer
  • kan arbejde selvstændigt, proaktivt og er god til at sikre stabil drift
  • er struktureret og omhyggelig.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på fuld tid og arbejdsstedet er Kultur- og Fritidsforvaltningen i Nyropsgade. Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer og i henhold til gældende overenskomst.

Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt og senest den 1. december 2024.

Yderligere information
Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Christian Holm på 2047 0757.

Læs mere om Københavns Kommune på www.kk.dk

Søg via linket senest søndag den 6. oktober 2024
Første samtale forventes afholdt i ugerne 41 og 42 og anden samtale afholdes i uge 43. Der vil være en mindre opgave i forbindelse med anden samtale.

Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.