Rødkilde Skoles KKFO søger idérig pædagog
Unik chance for at udvikle struktur og aktiviteter
Vi er i gang med at udvikle vores struktur, organisering og aktiviteter med fokus på, at fritidsdelen udspringer af det pædagogiske fundament. Er du uddannet pædagog, og vil du have indflydelse på vores rejse mod at gøre en ekstra stor forskel for både små og store børn?
Vores 125 børn i Højhuset har brug for dig fra den 1. januar 2025 (senest 1. februar 2025).
Det er en fordel, hvis du har
- en mening om verden i almindelighed, børn i særdeleshed – og tør at sige det højt
- fokus på, at børn gør det bedste, de kan – og glæde ved at motivere og inspirere dem
- tydelige holdninger og er drevet af et ønske om at gøre en forskel for børnene
- indre drive, handlekraft, initiativ og idérigdom
- ambitioner på det pædagogiske fags vegne – dvs. kan se tingene både fra børnehøjde og med de ansattes øjne
- mod til at gå mod strømmen uden at gå på kompromis med loyaliteten over for hverken børn eller kolleger
- udtalte samarbejdsevner og er god til både at arbejde i teams og alene i aktiviteter med børnene
- interesse for leg, fysisk aktivitet, kreativitet eller noget andet, der er sjovt og lærerigt for børn
Du er uddannet pædagog, men selvom din uddannelse og erfaring tæller, går vi mere op i, hvem du er, end hvor mange års erfaring du har på CV’et.
Fakta og praktik
- Stillingen er på 35-37 timer om ugen
- Stillingen er tilknyttet Højhuset
- Som udgangspunkt slutter din arbejdsdag mellem kl. 16.30-17.00 hver dag (dog vil det være muligt at få morgenåbner)
- Du har timer sammen med børnene hver eftermiddag
- Ud over timerne i KKFO´en har du ugentligt 7 lektioner om ugen på Rødkilde Skole
Værd at vide om Rødkilde skoles KKFO
På Rødkilde skoles KKFO går der 292 børn, som er fordelt i:
- Tårnene med 167 børn fra 0.-3. klasse
- Højhuset med 125 børn fra 0.-3. klasse
Højhuset og Tårnene har fælles legeplads. Vi har egne lokaler med værksteder plus adgang til gymnastiksal, multisal og hal. Vi har også gode udearealer, som giver muligheder for at aktivere børnene med spændende og sjove aktiviteter udendørs.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Inden ansættelse indhenter vi straffe- og børneattest og referencer.
Mere information
Du er meget velkommen til at besøge os eller ringe, hvis du gerne vil vide mere, før du søger jobbet som pædagog. Kontakt KKFO-leder Birgitte Jepsen på 40 27 26 30 (har ferie i uge 47).
Søg via linket senest søndag den 24. november 2024
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV, uddannelsesbevis og relevante bilag.
Samtaler holder vi løbende.