Rengøringsmedarbejder til søges til Remiseparkens Legeplads

Søg jobbet

Andre arbejdsområder
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Remiseparkens Legeplads Bonderen og Byggeren søger en medarbejder, som har lyst til at arbejde i et spændende og anderledes miljø.

Om Remiseparkens Legeplads Bonderen og Byggeren
Remiseparkens Legeplads består af Bondegården og Byggeren, som ligger i Remiseparken på Amager.

Remiseparkens Legeplads er kendt på landkortet som udsøgte besøgsmål for mange familier. Du skal have lyst at skabe gode forhold for medarbejdere og borgere på legepladserne i et miljø, der er præget af legepladsen.

Du bliver en del af en stor legeplads, hvor kollegaer har forskellige faglige baggrunde.

Om jobbet
Som rengøringsmedarbejder bliver din vigtigste opgave, at sørge for at legepladsen er et indbydende sted at være. Opgaverne vil bestå i synlig rengøring af bl.a. toiletter.

Da vi arbejder i det offentlige rum, skal du være imødekommende overfor legepladsens besøgende og være positiv og anerkendende i din tilgang til de forskellige typer af brugere, der besøger legepladsen, herunder børn, unge, forældre.

Kvalifikationer

  • Kan benytte smartphone, samt pc, herunder mail på brugerniveau
  • Taler, skriver og forstår dansk
  • Rengøringserfaring
  • Er mødestabil og ansvarsbevidst

Du bliver en del af en levende og alsidig arbejdsplads med vægt på høj faglighed og kvalitet i udførelsen af arbejdet.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi tilbyder en stilling på 12 timer ugentligt med ansættelse snarest muligt.

Arbejdstiden vil ligge i legepladsens åbningstid, fordelt på fire hverdage. Legepladsen åbner kl. 09.00 på hverdage.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte legepladsens teamkoordinator på 4029 1657.

Om de bemandede legepladser
Målsætningerne for Bemandede Legepladser i København er at skabe gode muligheder for børn og unges leg og bevægelse, skabe rammer for trygge mødesteder, og bidrage til børn og unges trivsel og udvikling i lokalområdet. De bemandede legepladsers omgivelser består af gode udearealer med boldbane, græsplæne og andre faciliteter til idræt, leg og bevægelse. Det er muligt at køre på go-carts og små cykler, lave snobrød, spille spil, få hjælp til lektierne, lave smykker, dyrke grøntsager, kreative værksteder, være sammen med dyr og meget andet.

Søg via linket senest søndag den 4. august 2024
Vi forventer at afholde samtaler i uge 33

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelsen, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.200 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4 mia. kr.