Relationsmedarbejdere til stillinger i arbejdet med unge i overgangen til voksenlivet i Center for Brobygning, Rådgivning og Fleksible Indsatser

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Drømmer du om at hjælpe udsatte unge godt ind i voksenlivet?
Har du erfaring med at lave relationsarbejde og mod på at bruge dine erfaringer til at støtte unge?

Så er du måske en af de nye medarbejdere, vi søger. Vi søger to-tre fleksible relationsmedarbejdere til et team, der sammen med Hybelinstitutionen og andre kollegaer i Center for Brobygning, Rådgivning og Fleksible Indsatser (Center BROFI) skal skabe gode faglige indsatser for og sammen med unge.

Hvem er vi?
Hybelinstitutionen er et socialpædagogisk tilbud til mere end 100 unge mellem 15-23 år med behov for anbringelse eller støtte i egen bolig.

Vi er organiseret i fem lokale enheder, samt et centralt placeret tværgående ressourceteam og en institutionsleder. Institutionen er bydækkende med boliger, medarbejdere og unge over hele byen, og opgaven er at støtte de unges mestring og overgang til voksenlivet, så de bliver bedst muligt i stand til at klare tilværelsen på egen hånd. Hybelinstitutionen er en del af Center BROFI og sammen med vores kolleger fra andre afdelinger, tilbud og institutioner i og udenfor Center BROFI skaber vi tilbud for, til og sammen med unge.

Målgruppen for tilbud hos Hybelinstitutionen er bl.a. karakteriseret ved i varierende omfang at have erfaringer med en ustabil og utryg opvækst. Målgruppen kan også have psykiatriske vanskeligheder såsom ADHD eller depression, tæt omgang med rusmidler og de miljøer, som dertil hører, men kan også være unge med livsomstændigheder, der gør, at de for en periode har brug for en ekstra støtte.

I Hybelinstitutionen tager vi vores faglige afsæt i en grundlæggende forestilling om, at de unge vi samarbejder med, er kloge og kompetente og alle sammen har ønsket om at leve et selvstændige liv med deltagelse i fællesskaber. Vi ønsker at de unge skal styrkes som individer og i samspil med os opleve, at de kan skabe det liv de ønsker sig og få den nødvendige støtte til at løse de udfordringer de oplever. Vores udgangspunkt er således altid, at den unge er ekspert i eget liv og har en stærk stemme i de planer, som laves. Endvidere har vi afsæt i tilknytningsteori og traumeforståelse, som for os betyder, at vi forstår den unges ageren som et forsøg på at hjælpe sig selv. Vores opgave som fagpersoner bliver dermed at støtte og hjælpe den unge ved at tilbyde nye erfaringer og forståelser i samspillet med andre menneske. Et af grebene i arbejdet er anvendelse af narrative samtaler, et andet er helt konkret praktisk hjælp. Målet er, at den enkelte unge gennem dialog, refleksion og nye samspilserfaringer opnår øget mestring i eget liv, og dermed et mere selvstændigt og meningsfuldt voksentilværelse. Det udviklingspsykologiske og traumefokuserede perspektiv suppleres i øvrigt af et sundhedsperspektiv, som indgår i den samlede plan for den unge.

Hvem er du mon?
Som relationsmedarbejder bliver du en stabil voksen for de unge i en sårbar og kritisk livsfase. Du skal have lyst til at samarbejde tæt med unge, der bokser med forskellige udfordringer. Du gør dig umage med at nå de unge og skabe en tillidsfuld samarbejdsrelation med dem. Meget vigtigt er det, at du er indstillet på at arbejde fleksibelt både med hensyn til arbejdstider og arbejdssteder, da vi tilrettelægger individuelle indsatser og løser mange forskellige typer af indsatser for målgruppen.

Hovedparten af dit arbejde vil foregå sammen med de unge enten enkeltvis eller i grupper. Du skal derfor kunne arbejde selvstændigt og trives med at være der, hvor de unge er. Det er en vigtig opgave og et stort ansvar, men ikke et ansvar du skal bære alene. Derfor leder vi også efter nye kollegaer, der har lyst til at arbejde tæt sammen med både vores team og samarbejdspartnere – og som rækker ud, når noget går i hårdknude.

Vi er knalddygtige (hvis vi skal sige det selv), men vi kan ikke det hele. Det forventer vi heller ikke af dig. Men du skal have lyst til at samarbejde tæt med andre omkring den unge og kunne bringe din faglighed og dine perspektiver i spil i samarbejdet med andre. Det kan fx være samarbejdspartnere med viden om misbrug, psykiatri, Jobcenter, Borgercenter Voksne eller kollegaer fra andre tilbud i centret. Du behøver ikke være ekspert, men det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med unge i overgangen fra barn til voksen, eller kender noget til området fra relaterede felter.

Hvor du præcist får base endnu, er ikke fastlagt, men der er planlagt et længere introduktionsforløb, hvor du bliver knyttet fast på en afdelingsleder og har en fast base at arbejde ud fra. Du vil endvidere følges med det team, som er ansat i samme funktion, som du bliver. Formålet med det er, at du lærer hele Hybelinstitutionen og Center BROFI at kende.

Vi forestiller os, at du er uddannet socialpædagog, pædagog, socialrådgiver eller lignende, men hvis du kan se dig selv i stillingen og har samlet dine erfaringer på en anden måde, så hold dig ikke tilbage. Vi vægter, at vi er et tværfagligt team og ser vores forskellighed som en styrke.

Derudover forestiller vi os, at du har erfaring fra arbejdet med omsorgssvigtede og udsatte unge eller voksne har et anerkendende syn på dine medmennesker, er nysgerrig, inddragende og rummelig i din tilgang til de unge, deres valg i livet og deres familier evner selvstændigt at tilrettelægge dit arbejde og kan bevare overblikket evner at sætte din faglighed i spil både i den direkte kontakt med de unge og i samspillet meddine kollegaer og samarbejdspartnere ønsker at sætte dig selv i spil i forhold til sparring og supervision sammen med dine kollegaer kan analysere og vurdere komplicerede problemstillinger og bidrage til kvalificeringen af indsatserne for de unge er ansvarsbevidst og fleksibelt indstillet i en omskiftelig hverdag

Vi tilbyder
Ud over spændende og udviklende opgaver, så tilbyder vi:

  • at blive en del af en institution med et højt fagligt niveau, hvor forskellighed ses som en styrke
  • være medskaber af et team, som skal løse opgaver på en ny måde sammen med andre
  • meningsfuldt og spændende arbejde, hvor du får mulighed for at hjælpe forskellige unge i overgangen til voksenlivet
  • en dynamisk hverdag med høj grad af indflydelse på egne opgaver
  • både faglig og metodespecifik supervision
  • en hverdag med en høj grad af pendulering mellem selvstændigt arbejde og samarbejde
  • fleksibilitet, der går begge veje – vi kan ikke tilbyde et job, der er fra kl. 08-16.00 og det er vigtigt, at du har fleksibilitet i dit liv til at træde til, når de unge har brug for dig
  • løbende faglig udvikling

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er fastansættelser på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. oktober 2024 eller hurtigst muligt derefter. Arbejdstiden er fleksibel og tilrettelægges jf. gældende lokalaftaler. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation, jf. principperne i Ny Løn og med tillæg for fleksibilitet. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi udvidet børne- og straffeattest, og som led i rekrutteringen vil vi desuden indhente referencer fra tidligere ansættelser.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere information om stillingerne ved at kontakte institutionsleder Ditte Brøgger Løjborg på 2347 1013 fra den 5. august. Du kan også læse mere om Center BROFI her.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedlægge udførligt CV, uddannelsesbevis og øvrige relevante bilag.

Søg via linket senest fredag den 16. august 2024
Vi holder ansættelsessamtaler mandag den 26. august og evt. 2. runde onsdag den 28. august.

Om Borgercenter Børn og Unge, BBU
Borgercenter Børn og Unge (BBU) understøtter børn, unge og deres familier i vanskelige perioder af deres liv. Vi modtager og behandler underretninger fra borgere og professionelle, der er bekymrede for et barns trivsel, ligesom familier, med behov for støtte, selv kan henvende sig. Vi har forskellige tilbud til målgruppen, herunder dagbehandlingstilbud, døgninstitutioner og forebyggende tilbud som fx gadeplansarbejde. BBU samarbejder med skoler og institutioner og arbejder med kriminalitetsforebyggelse. Det er vores opgave at understøtte en barndom med trivsel og tryghed, at forebygge omsorgssvigt og at give udsatte børn og unge et godt fundament for voksenlivet.Se mere om vores arbejde, og hvordan vi hver dag gør en forskel på www.socialjob.kk.dk.