Psykologer søges til den tværfaglige støttefunktion i Område Brønshøj-Vanløse

Søg jobbet

Sagsbehandling
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være med til at understøtte skoler og daginstitutioner i at skabe stærke inkluderende læringsfællesskaber for børn og unge i Område Brønshøj-Vanløse i tæt samarbejde med områdets tværfaglige support og områdeledelsen? Så skal du søge en af vores stillinger som psykolog.

Vi har mulighed for at ansætte 1 psykolog i en fast stilling samt 1 psykolog i et vikariat frem til den 1. juli 2025. Begge stillinger er på 37 timer ugentligt.

I Børne- og Ungdomsforvaltningen, Område Brønshøj-Vanløse er vi optagede af at skabe stærke og inkluderende læringsmiljøer og fællesskaber til gavn for alle børn og unges udvikling, trivsel og læring. Vores opgave i Områdeforvaltningen er at understøtte skoler og dagtilbud i deres arbejde med kapacitetsopbygning.

Som psykolog i Område Brønshøj-Vanløse betyder det, at du vil arbejde med at understøtte udviklingen af inkluderende læringsmiljøer, så børn og unge kan blive i det almene system og trives, udvikles og lære der.

Arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:

  • Praksisnær rådgivning, vejledning og supervision af lærere og pædagoger med fokus på udvikling af læringsmiljøet
  • Omsætte specialpædagogisk og psykologisk viden om børn i vanskeligheder til lærere og pædagoger
  • Aktionslæring
  • Observation
  • Forældresamarbejde
  • Psykologiske undersøgelser og udarbejdelse af PPV
  • Deltagelse i skolernes ressourcecenter og daginstitutionernes ressourceforum
  • Tværfagligt samarbejde

Din profil er kendetegnet ved, at du:

  • er uddannet cand.psych. eller cand.pæd.psych.
  • har erfaring med og tror på en tværfaglig indsats
  • ikke er bange for at tage initiativ
  • tror på, at alle børn skal føle sig som en værdifuld del af et fællesskab
  • er udviklingsorienteret og kan understøtte udvikling af nye tiltag
  • har viden om og erfaring med specialpædagogisk arbejde, herunder børn med vanskeligheder inden for ASF, ADHD, indlæringsvanskeligheder og vanskeligheder med affektregulering
  • er relationskompetent
  • er tydelig, robust og stærk fagligt velfunderet
  • er god til at prioritere, da vi hele tiden stilles i situationer, hvor arbejdsindsatsen skal afstemmes med opgaven

Vi tilbyder:

  • et inspirerende arbejde med indsatser, der understøtter inkluderende fællesskaber i et tværfagligt miljø
  • en engageret og fagligt stærk arbejdsplads, der har fokus på videndeling
  • et stærkt fagligt fællesskab i vores team
  • psykologfaglig ledelse
  • supervision
  • introduktionsforløb for nyansatte de første 14 dage og mentorordning de første 3 måneder
  • godt sammenhold, højt humør og festudvalg!

Vi er en arbejdsplads, hvor vi løser komplekse opgaver i samarbejde med kolleger og decentrale ledere og medarbejdere. Vi har en uformel tone, og det ligger os på sinde at være samskabende om opgavernes udformning, således at vi skaber den bedste effekt for børnene ude i praksis.

Område Brønshøj-Vanløse supporterer ni folkeskoler, fem privatskoler og ca. 70 daginstitutioner. Der er omkring 120 medarbejdere tilknyttet områdets forvaltning, som bl.a. består af pædagogiske konsulenter, sundhedsplejersker, psykologer, talehørekonsulenter, støttepædagoger, sprogvejleder og kompetencepædagoger. Områdeledelsen består af en områdechef, to faglige chefer og tre ledere. Du vil blive del af et team bestående af 18 psykologer og 9 talehørekonsulenter.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere, kan du kontakte leder Christina Duschek på 2491 9373 eller psykolog/TR Kirstine Sandby på 2725 1920.

Løn- og ansættelsesvilkår i følge overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Søg via linket senest søndag den 12. maj 2024
Der afholdes samtaler onsdag den 15. maj om eftermiddagen.