Psykologer med lyst til tværfagligt samarbejde omkring børn og unge – herunder med særlige behov – til Område Indre By/Østerbro i Børne- og Ungdomsforvaltningen

Søg jobbet

Andre arbejdsområder
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være med til at skabe forandringer for børn og unge i deres udviklings- og læringsmiljøer? Og har du lyst til at være en del af et arbejdsmiljø med meget høj faglighed og gode kollegiale arbejdsfællesskaber?

Så har vi det helt rette job til dig.

Grundet opnormering søger vi to psykologer til at indgå i faste stillinger på 37 timer om ugen. Derudover søger vi en psykolog på fuld tid til et ledigt barselsvikariat.

Som en del af psykologgruppen i Område Indre By/Østerbro skal du være med til at samarbejde med vores 140 daginstitutioner, 13 folkeskoler og 16 privatskoler inden for almenområdet med pædagogisk psykologisk rådgivning.

Du skal med din psykologfaglighed observere, rådgive, sparre og vejlede både andre fagprofessionelle, fx lærere og pædagoger, men også børn og forældre og andre samarbejdspartnere. Gennem konsultativ bistand – og i et tværfagligt samarbejde – bidrager du til at udvikle det forebyggende, inkluderende og indsatsorienterede arbejde. Vi arbejder tæt sammen med områdeforvaltningens øvrige faggrupper.

Fokus for vores arbejde i områdesupporten er, at vi er med til at understøtte pædagogiske og undervisningsmæssige miljøer i praksis, der hvor børnene er, og vi er med til at udvikle de mangfoldige børnefællesskaber.

Vores ønsker til dig
Du er uddannet psykolog, og det er en stor fordel, hvis du har erfaring med at arbejde inden for børn- og ungeområdet – fx i forbindelse med praktikforløb i PPR, som vikar i en daginstitution eller på en skole, som kontaktperson eller aflaster for et barn/en ung. En bred viden om børn og unge med særlige behov er også et plus.

Du skal kunne arbejde selvstændigt, være dygtig til at kommunikere med mange aktører, have gode relationskompetencer og være indstillet på at skulle arbejde tæt på praksis ude på skoler og daginstitutioner og med din faglighed være med til at bidrage til at skabe gode udviklingsbetingelser for børn og unge i deres institutionelle miljø.

Vi sætter det tværfaglige samarbejde højt, og det er derfor vigtigt, at du er god til at samarbejde og lytter med en anerkendende tilgang til andre fagligheder og perspektiver.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi har som arbejdsplads fokus på trivsel og arbejdsglæde og er kendt for at tage vare på hinanden.

Vi tilbyder dig at blive en del af en spændende arbejdsplads med engagerede og gode kolleger samt engagerede og forventningsfulde ledere i vores institutioner og skoler, der sætter samarbejdet med dig højt.

Vi har fast intern gruppesupervision, og hvis du ikke er autoriseret, vil du få tilbudt individuel intern supervision og ekstern supervision. Derudover er der mange muligheder for kompetenceudvikling.

I perioder er der travlhed, men der er mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af din arbejdsdag.

I den samlede psykologgruppe har vi fokus på, hvordan special- og almenområdets psykologer til gavn for hinanden kan bidrage til fælles faglig opkvalificering i gruppen og bygge bro mellem almen- og specialområdet. Ligeledes har vi fokus på udvikling af den særlige faglige viden og de faglige kompetencer, der bruges i psykologernes arbejde inden for både almen- og specialområdet.

Lidt mere om os
I psykologgruppen i områdeforvaltningens almenområde er vi 23 psykologer. Vi arbejder tæt sammen med de andre fagligheder, som primært arbejder på almenområdet – fx støttepædagoger, sundhedsplejen, konsulenter og talehørekonsulenter.

Vi er alle en del af Område Indre By/Østerbro med fælles ledelse og fælles faglige udviklingsprojekter.

Vi har som psykologgruppe gennem de seneste år været igennem et generationsskifte. Vi er en gruppe, der er åben over for idéer til, hvordan vi kan udvikle os fagligt sammen. Vi er optaget af, hvordan vi hver især kan bidrage til fællesskabet og til vores faglige udvikling. Vi har som gruppe mange forskellige faglige interesser og kan derfor tilbyde kollegial sparring inden for mange forskellige psykologfaglige emner. I området er der blandt andet psykologer, der varetager fædregrupper, efterfødselsreaktionsgrupper, lettere tilgængelige behandlingstilbud (Cool Kids/Chilled & Mind My Mind), adoptionsteam, kriseteam og ekstern supervision.

Arbejdspladsen har en personaleforening, der står for sociale arrangementer på tværs af faggrupper for hele huset.

Vi kunne fortælle meget mere om din nye arbejdsplads og de spændende opgaver, men vi håber, du er blevet nysgerrig, og så glæder vi os til at læse din ansøgning eller svare på spørgsmål.

Ansættelsesvilkår 
Sker efter kvalifikationer og i henhold til den gældende overenskomst med Dansk Psykolog Forening eller Københavns Lærerforening.
Arbejdstiden udgør for alle tre stillinger 37 timer ugentligt.  
De ledige faste stillinger er med tiltrædelse snarest muligt, og det ledige barselsvikariat er med tiltrædelse pr. 1. april 2025.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information  
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder Lene Therkelsen på 27 25 18 52 eller koordinerende faglig vejleder Jon K. Staal på 29 66 64 71.

I din ansøgning vil vi gerne have, at du kommer ind på, hvad der motiverer dig i forhold til stillingen og opgaverne, samt hvilke kompetencer og erfaringer, du har.  

Sammen med din ansøgning bedes du vedhæfte CV og relevant dokumentation.

Søg via linket senest mandag den 17. februar 2025 
Vi forventer ansættelsessamtaler i uge 9.