Psykolog til Team Psykologer og Tale-høre-konsulenter - Nørrebro/Bispebjerg

Søg jobbet

Pædagogik
Andre arbejdsområder
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være med til at understøtte børns læring og trivsel i et spændende, mangfoldigt og multikulturelt område?

En af vores dygtige psykologer har valgt at søge nye udfordringer, og derfor søger vi nu en ny kollega til teamet.

Om os og jobbet
I Børne og Ungdomsforvaltningen Område Nørrebro/Bispebjerg varetager vi PPR-funktionen og yder psykologfaglig support indenfor 0-18 års-området i daginstitutioner, folkeskoler, privatskoler og specialskoler.

Vi sætter både mono- og tværfaglighed højt, og hos os får du både 24 fagligt stærke psykologer som kolleger og en psykologfaglig leder tæt på. Du kommer til at indgå i et team med 11 talehørekonsulenter og en sprogvejleder og derudover i professionelle arbejds- og læringsfællesskaber med bl.a. støttepædagoger, sundhedsplejersker og pædagogiske konsulenter.

Vores opgave er at understøtte børns trivsel og udvikling i inkluderende lærings- og børnefælleskaber og at bidrage til udvikling af pædagogiske miljøer af høj kvalitet. Det gør vi bl.a. gennem vejledning af pædagoger, lærere og forældre, ved at undersøge og vurdere børns specialpædagogiske behov og ved at arbejde forebyggende og flerfagligt gennem løsningsorienterede praksisser. Vi prioriterer at være tæt på den pædagogiske praksis og at arbejde både organisatorisk og på gruppe- og individniveau.

Derudover indgår psykologgruppen i et væld af projekter og særlige opgaver, såsom forløb med fokus på tryghedsskabende relationer/samspil og mentalisering i daginstitutionerne, aktionslæring i skolerne, CBT-samtaleforløb med børn og unge, Cool Kids og Mind My Mind. Vi samarbejder ligeledes med blandt andet sundhedsplejen omkring COS-P forløb samt efterfødselsreaktionsgrupper for nybagte forældre. Vi er udviklingsorienterede og eksperimenterende og starter gerne nye projekter.   

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med dygtige, gode kolleger og et job, der trækker på alle områder af psykologien. Vi har et højt arbejdstempo med en høj grad af indflydelse og fleksibilitet ift. løsningen af vores opgaver og i tilrettelæggelsen af arbejdsdagen. Vi har blik for kontinuerlig faglig udvikling og fælles kompetenceudvikling. Vi tilbyder mentorordning og supervision og prioriterer muligheden for daglig, faglig sparring og fælles frokost. Vi har fokus på trivsel og arbejdsglæde og er kendt for at tage vare på hinanden.

Vi ser gerne, at du

  • er uddannet cand.psych. eller cand.pæd.psych. – gerne med autorisation
  • har erfaring med og interesse for det pædagogiske psykologiske arbejdsområde – gerne med viden om at arbejde med at understøtte pædagogisk kvalitet og inkluderende fællesskaber inden for institutions- og skoleområdet
  • har kendskab til og lyst til at arbejde med tværkulturelle problemstillinger
  • har indsigt i og lyst til tværfagligt samarbejde omkring udvikling af den pædagogiske praksis
  • er fleksibel, udviklingsorienteret og imødekommende med et ressourcefokuseret menneskesyn
  • kan arbejde selvstændigt og sætte psykologfagligheden i spil i det tværfaglige sammenhænge
  • har mod på at arbejde konsultativt og procesfaciliterende, men også kan indtage ekspertpositionen
  • kan håndtere og trives i et komplekst felt med et højt arbejdstempo

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. 
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.  
Vi ønsker stillingen besat den 1. januar 2025.  
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer. 

Mere information  
Vi bor Vibevej 9-11, 1. sal., 2400 København NV, hvorfra vi cykler rundt til områdets skoler og institutioner.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af psykologer og talehørekonsulenter Mette Nielsen på 51 71 43 47.
I din ansøgning ser vi gerne, at du beskriver, hvad der motiverer dig ift. stillingen og opgaverne, samt relevante kompetencer og erfaringer.
Ansøgning bedes vedhæftet CV og kopi af relevant dokumentation.

Søg via linket senest søndag den 17. november 2024
Ansættelsessamtaler vil finde sted den 26. november 2024.