Psykolog til Børne- og Ungdomsforvaltningen, Område Nørrebro/Bispebjerg (barselsvikariat)

Søg jobbet

Andre arbejdsområder
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Vil du være med til at understøtte børns læring og trivsel i et spændende, mangfoldigt og multikulturelt område?
En af vores dygtige psykologer går på barsel og vi søger derfor en barselsvikar 37 timer om ugen fra den 1. oktober 2024.

I BUF Område Nørrebro/Bispebjerg varetager vi PPR-funktionen i området, og yder psykologfaglig support indenfor 0-18-års området i daginstitutioner, folkeskoler, privatskoler og specialskoler.

Vi sætter både mono- og tværfaglighed højt, og du får hos os både 24 fagligt stærke psykologer som kolleger og en psykologfaglig leder tæt på. Du kommer til at indgå i et team med 11 talehørekonsulenter og en sprogvejleder og derudover i professionelle arbejds- og læringsfællesskaber med bl.a. støttepædagoger, sundhedsplejersker og pædagogiske konsulenter.

Vores opgave
Vi understøtter børns trivsel og udvikling i inkluderende lærings- og børnefælleskaber og at bidrage til udvikling af pædagogiske miljøer af høj kvalitet. Det gør vi bl.a. gennem vejledning af pædagoger, lærere og forældre, ved at undersøge og vurdere børns specialpædagogiske behov og ved at arbejde forebyggende og flerfagligt gennem løsningsorienterede praksisser. Vi prioriterer at være tæt på den pædagogiske praksis og at arbejde både organisatorisk og på gruppe- og individniveau.

Derudover indgår psykologgruppen i et væld af projekter og særlige opgaver, såsom forløb med fokus på trygge relationer/samspil og mentalisering i daginstitutionerne, aktionslæring i skolerne, CBT-samtaleforløb med børn og unge, Cool Kids og Mind My Mind. Vi samarbejder ligeledes blandt andet med sundhedsplejen omkring COS-P forløb samt efterfødselsreaktionsgrupper for nybagte forældre. Vi er udviklingsorienteret og eksperimenterende og starter gerne nye projekter.   

Vi tilbyder
Vi tilbyder dig en spændende arbejdsplads med dygtige, gode kolleger og et job, der trækker på alle områder af psykologien. Vi har et højt arbejdstempo, med høj grad af indflydelse og fleksibilitet ift. løsningen af vores opgaver og i tilrettelæggelsen af arbejdsdagen. Vi har blik for kontinuerlig faglig udvikling og fælles kompetenceudvikling. Vi tilbyder mentorordning og supervision og prioriterer muligheden for daglig, faglig sparring og fælles frokost. Vi har fokus på trivsel og arbejdsglæde og er kendt for at tage vare på hinanden.

Vi er bosiddende på Vibevej i København NV, hvorfra vi cykler rundt til områdets skoler og institutioner.

Vi ser gerne, at du

  • er uddannet cand.psych. eller cand.pæd.psych., gerne med autorisation
  • har erfaring med og interesse for det pædagogiske psykologiske arbejdsområde, gerne med viden om at arbejde med at understøtte pædagogisk kvalitet og inkluderende fællesskaber inden for institutions- og skoleområdet
  • har kendskab til og lyst til at arbejde med tværkulturelle problemstillinger
  • har indsigt i og lyst til tværfagligt samarbejde omkring udvikling af den pædagogiske praksis
  • er fleksibel, udviklingsorienteret og imødekommende med et ressourcefokuseret menneskesyn
  • kan arbejde selvstændigt og sætte psykologfagligheden i spil i det tværfaglige sammenhænge
  • har mod på at arbejde konsultativt og procesfaciliterende, men også kan indtage ekspertpositionen
  • kan håndtere og trives i et komplekst felt med et højt arbejdstempo

Ansættelsesvilkår
Sker efter kvalifikationer og i henhold til den gældende overenskomst med Dansk Psykolog Forening eller Københavns Lærerforening. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte leder af psykologer og talehørekonsulenter Mette Nielsen på 5171 4347.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
I din ansøgning ser vi gerne, at du beskriver, hvad der motiverer dig ift. stillingen og opgaverne, samt relevante kompetencer og erfaringer. 

Søg via linket senest søndag den 18. august 2024
Ansættelsessamtaler finder sted mandag den 26. og tirsdag den 27. august.