Projektleder til legionella og teknisk vejledning indenfor VVS m.m. i Københavns Ejendomme

Søg jobbet

Drift og service
Politik og administration
Andre arbejdsområder
Fuldtid
Fastansættelse

Er du passioneret omkring legionella og ser dig selv bidrage med faglig viden i kommunens byggeri og vedligehold?
Københavns Ejendomme søger en medarbejder til enheden Energi og Innovation, som skal hjælpe os med at udføre løbende legionella-screeninger og afværgetiltag, når det er nødvendigt, der sikrer kommunens ejendomme ift. legionella-smitte.

Om Københavns Ejendomme og dit nye arbejdsområde
Som en del af Københavns Ejendomme (KEJD) får du mulighed for at bidrage til at sikre driften af kommunens ejendomsportefølje på over 2,6 millioner kvadratmeter fordelt på ca. 830 ejendomme.

I Energi og Innovation er vi med til at kvalitetssikre kommunens byggeri og vedligehold via udviklingen af tekniske bygherrestandarder samt vejledning herom ind i projekterne. Enheden arbejder også med energirenovering og -effektivisering samt bæredygtighed i byggeriet. Vi har dermed en væsentlig indflydelse på kommunens byggeri og vedligehold, som også forpligter.

Legionella overvåges løbende, og her har vores enhed en nøglerolle med udførelsen af årlige screeninger og evt. afværgetiltag, hvis legionella i installationerne overskrider grænseværdien. Vi samarbejder sammen med andre aktører i branchen om at dele viden, udvikle kontrolprocedurer og ikke mindst afværgeforanstaltninger mod legionella.

Dine arbejdsopgaver
Som medarbejder i Energi og Innovation kan du forvente en travl hverdag, hvor din viden og erfaring bringes i spil i en bred vifte af opgaver/projekter. Du vil have mulighed for at specialisere dig indenfor legionella, men også andre fagspecialer indenfor tekniske installationer. Samtidig vil du arbejde sammen med og kommunikere ud mod en række interessenter i kommunen i forbindelse med legionella-indsatsen. Dine arbejdsopgaver vil ligge indenfor følgende:

  • Koordinere, analysere og afrapportere legionella-screeninger: To gange årligt står du for at udføre KEJD's legionella-screeninger på kommunens ejendomme. Screeningen skal styres og kommunikeres med ejendommenes brugere.
  • Afværgetiltag: Ved forhøjede legionella-forekomster fundet ved screeninger eller ved særlige prøvetagninger på baggrund af mistanke om legionella, igangsætter du og din kollega på området afværgetiltag sammen med eksterne leverandører.
  • Teknisk vejledning i byggeri og vedligehold: Sammen med et hold af fagspecialister giver du teknisk vejledning i byggeprojekter internt i KEJD og vores kollegaer i Byggeri København. KEJD arbejder indgående med tekniske bygherrestandarder, som holdes opdateret løbende, herunder indenfor VVS og legionella.
  • Sikre, at måleresultater og korrespondance arkiveres i vores fagsystemer samt at procedurer og kritiske arbejdsgange opdateres og udvikles. Indberetning af måleresultater til myndighederne. Evaluere på måleprogrammer og indsatser med efterfølgende tilretninger. Sagsbehandler på rekvisitioner, faktura samt budget og udbudsaftaler. Tovholder på korrespondance med samarbejdspartner og andre interessenter på området.

Din profil
Vi forestiller os, at du er engageret holdspiller med en faglig baggrund med erfaring eller interesse for legionella-området. Du har gode kommunikationsevner i skrift og tale. Din baggrund er ingeniør eller tilsvarende. Desuden er det en fordel, hvis du

  • har erfaring med legionella-området
  • har erfaring med tekniske installationer, herunder VVS
  • har kendskab til CTS-området
  • har flair for både tværfagligt samarbejde og selvstændig opgaveløsning
  • har erfaring indenfor projektledelse eller -koordinering

Vi forventer ikke, at du mestrer alle disse kompetencer, men vi forventer, at du er nysgerrig og klar til at udvikle dig.

Vi forventer, at du er en holdspiller, men også kan arbejde selvstændigt. Du skal kunne samarbejde med en række interessenter i Københavns Kommune samt eksterne samarbejdspartnere. I forbindelse med screeninger er det nødvendigt med gode skriftlige færdigheder og en struktureret tilgang.

Om os
Energi og Innovation består af et stærkt fagligt team med forskelligartede uddannelsesbaggrunde, hvilket skaber et dynamisk og tværfagligt arbejdsmiljø. Enheden arbejder tæt sammen med kolleger på tværs af kommunen om at sikre en helhedsorienteret og bæredygtig tilgang til ejendomsvedligehold og energirenovering. Enheden er en del af Center for Vedligehold, Energi og Teknik i Københavns Ejendomme under Økonomiforvaltningen. Arbejdsstedet er på Borups Allé i København NV lige ved Fuglebakken Station.

Vi tilbyder desuden

  • et job i en organisation, der er i konstant udvikling og har fokus på tværfagligt samarbejde, innovation og videndeling
  • højt fagligt niveau og gode udviklingsmuligheder
  • dygtige og hjælpsomme kollegaer i et travlt og engageret team
  • fleksibel arbejdstid og selvstændig opgaveløsning

Løn- og ansættelsesvilkår
Lønnen fastsættes efter kvalifikationer i overensstemmelse og gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer om ugen inklusive tid til frokost. Vi har flekstidsordning og mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale med din leder. Frugtordning og adgang til motionslokale, yoga og massageordning. Start februar 2025 eller hurtigst muligt.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte chef for Energi og Innovation, Lars Munch Reul, på 23 67 09 38 eller fagkoordinator Karsten Vladimir Larsen på 29 39 98 90.

Søg via linket senest søndag den 15. december 2024
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m2. Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk.