Projektleder eller udviklingskonsulent til Koncernservice

Søg jobbet

Økonomi
Fuldtid
Fastansættelse

Center for Finans og Indkøb i Koncernservice har brug for dig til at drive og realisere projekter og udviklingsopgaver på finans- og regnskabsområdet, der skal gøre en forskel for kommunens 45.000 ansatte. De konkrete projekter er fx

  • anskaffelse og implementering af en fælles kasseløsning på tværs af kommunen
  • udvikling og optimering af processen for lukning af kommunens regnskab
  • udvikling og implementering af løsning til håndtering af kvitteringer for køb via kort
  • udvikling af finans- og regnskabsområdet  

I Regnskabskontoret i Koncernservice er det vores mål at modernisere, optimere og forenkle administrative finans- og regnskabsprocesser. Vi arbejder med teknologiske løsninger og har en vision om at skabe en effektiv og digital administration. Du vil blive ansat i team Systemintegrationer og Projekter, der er en del af Regnskabskontoret med 41 medarbejdere fordelt på tre teams. I teamet er vi ni kollegaer der arbejder med systemer, projekter og tiltag, der udvikler bank- og regnskabsområdet. Fokus i projekterne er på

  • effektivisering af drifts- og kontrolprocesser
  • udnyttelse af teknologi og digitale muligheder
  • skabe gode sammenhængende processer mellem fagsystemer og økonomisystemet
  • gode implementeringsforløb og overlevering af projekterne til drift

Du bliver en del af et team med engagerede kollegaer med hver deres kompetencer, som supplerer hinanden, og alle har godt samarbejde som en høj prioritet. Det er vigtigt for os løbende at skabe et godt læringsmiljø, hvor vi videndeler, sparrer med hinanden og giver rum for personlig udvikling. 

Vores forventninger 
Du skal have evnen til at drive aktiviteter, projekter og indsatser ved at involvere kollegaer og skabe forståelse for forandringerne. Du motiveres af at være med til at skabe resultater og forandringer i de opgaver og projekter, du indgår i. Du er åben over for både at varetage egne projekter, medvirke til konkrete leverancer og at deltage i kollegaers projekter. Vores team har en bred berøringsflade på tværs af både centret og hele kommunen. Det er derfor vigtigt, at du er god til interessenthåndtering, kan skabe relationer og samarbejde med fx leverandører og projektdeltagere. Du kommunikerer og tilpasser dine budskaber til forskellige målgrupper fra chefer til systemudviklere eller medarbejdere. Du er ikke bange for at skrive en projektbeskrivelse, et notat eller en opsamling fra en workshop. Du har flair for udviklingsprojekter eller konkret erfaring med at digitalisere processer og/eller optimering af økonomi- og finansprocesser. 

For at løse de konkrete opgaver er det en fordel, hvis du har erfaring med

  • projektledelse eller at drive projekter, indsatser og få ting til at ske
  • udviklings-, digitaliserings- eller IT-projekter 
  • kortlægning eller optimering af processer og arbejdsgange
  • analyse af behov og vurdering af potentialer

Det er en fordel, hvis du har kendskab til Københavns Kommune, bank, betalingsløsninger, finans, økonomi eller regnskabsområdet, men det er ikke et krav.

Dit CV rummer forventeligt en relevant videregående uddannelse. Du kan sidde i dit første job eller have flere års erfaring, jobbet og karrieremuligheder tilpasses til din profil og ambitioner. 

Vi tilbyder 

  • selvstændige og udfordrende arbejdsopgaver i en organisation, der har kapacitet til at skabe reelle forandringer
  • en organisation med muligheder for at vokse som medarbejder, og hvor der er fokus på din udvikling og ambitioner
  • mulighed for sparring med projektlederkollegaer i teamet samt et nystartet projektledernetværk i Center for Finans og Indkøb, hvor vi tager forskellige projektrelaterede emner op
  • mulighed for at få indsigt i og blive en del af en af Danmarks største arbejdspladser
  • mulighed for fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde, og at arbejde fra vores kontor på Borups Allé, kun 2 minutter fra Fuglebakken Station

Ansættelsesvilkår 
Stillingen er til besættelse fra den 1.oktober eller hurtigst muligt herefter. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst med den relevante faglige organisation. For kandidaten med de rette erfaringer og kompetencer kan stillingen indplaceres på special- eller chefkonsulentniveau.  

Ansættelsesområdet er Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune, og tjenestested er Koncernservice. 

Er du interesseret?
Du er velkommen til at ringe til kontorchef Pia Jensen på 2054 2653. 

Søg via linket senest søndag den 1. september 2024
Vi afholder samtalerne i uge 37-39. 

Koncernservice er en professionel serviceorganisation
I Koncernservice har vi et stærkt fagligt miljø med kompetente og specialiserede medarbejdere inden for finans, løn, indkøb, CSR og forsikring, HR og personalejura. Vi udvikler konstant vores kompetencer og faglighed for at kunne forenkle arbejdsgangene, når vi etablerer nye teknologiske løsninger på tværs af kommunen. Og vi insisterer på, at vores løsninger skaber en reel effekt hos vores brugere på den længere bane. Vi er ca. 700 medarbejdere, der løbende er i dialog med kommunens syv forvaltninger og ca. 45.000 medarbejdere. Vi er med andre ord et administrativt samlingspunkt, der skal sikre en effektiv og intuitiv digital administration for hele Københavns Kommune. Mød os på www.koncernservice.kk.dk.