Projektlærer til spændende sprogarbejde i toårig stilling på Kalvebod Fælled Skole (30 timer ugentligt)
Søg jobbet
Er du passioneret omkring sprog, tværfagligt samarbejde og engageret i at løfte folkeskolen?
Så er du måske den, vi søger.
Kalvebod Fælled Skole søger en projektlærer til en 30-timers stilling, som er oprettet på baggrund af kvalitetsløft af folkeskolens lokale valgfag. Stillingen er en unik mulighed for at arbejde med et spændende forsøg i tværfaglig almen sprogforståelse og undervise i fransk og spansk. Derudover vil der også være faste fransktimer i skemaet.
Vi forventer, at du
- har et indgående sprogøre og en stærk interesse for sprog og sprogtilegnelse
- kan undervise engagerende og differentieret i fransk og spansk
- har lyst til at arbejde tværfagligt og være en aktiv del af skolens udviklingsarbejde
- er nysgerrig på nye undervisningsformer og at skabe en varieret skoledag for eleverne
- er fagligt velfunderet og formår at skabe et trygt og motiverende læringsmiljø
Vi tilbyder
- en spændende projektstilling med mulighed for at præge udviklingen
- et engageret kollegafællesskab, hvor faglig sparring vægtes højt
- en skole med højt til loftet, fokus på variation i undervisningen og læring i fællesskab
- gode fysiske rammer og en naturskøn beliggenhed på Kalvebod Fælled
Ansættelsesvilkår
Projektstillingen er på 30 timer om ugen med tiltrædelse den 1. august 2025. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Lisbet Krusdorf-Holm på 30 43 88 38.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest torsdag den 15. maj 2025