Projekt- og kommunikationsmedarbejder (barselsvikariat)

Søg jobbet

Politik og administration
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Vil du være med til at styrke det lokale demokrati i Indre By og på Christianshavn? Og vil du arbejde med puljeadministration, politikerbetjening og københavnerinddragelse? Så læs mere her.

Sekretariatet for Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg søger en medarbejder til et barselsvikariat.

Dine arbejdsopgaver vil være

  • Administration af Christianshavns Lokaludvalgs pulje og strategisk udvikling af brugen af puljen
  • Betjening af de to lokaludvalg, primært Christianshavn, og herunder lokaludvalgets arbejdsgrupper
  • Udarbejdelse af indstillinger til Christianshavns Lokaludvalg
  • Opfølgning på Christianshavns Lokaludvalgs beslutninger
  • Planlægning og afholdelse af borgermøder, netværksmøder, offentlige arrangementer og andre borgerinddragende aktiviteter
  • Udvikling og vedligeholdelse af lokale netværk i Christianshavn, herunder kontakt til lokale foreninger mv.
  • Administrative opgaver
  • Kommunikationsopgaver på sociale medier, hjemmeside, nyhedsbrev mv.

Vi forestiller os, at du

  • Har interesse for og kendskab til lokalpolitik
  • Kan sætte dig ind i politiske emner og debatter
  • Kan se dig selv samarbejde med lokale ildsjæle og skabe netværk i bydelen
  • Har erfaring med programmerne i Officepakken
  • Har grafisk flair og erfaring med Canva eller Adobe-pakken
  • Har engagement, gåpåmod og er serviceminded
  • Både er god til samarbejde og til at arbejde selvstændigt
  • Kan kommunikere på sociale medier som Facebook og Instagram
  • Kan skabe struktur i en bred opgaveportefølje
  • Er nysgerrig på at lære kommunens økonomisystem at kende

Du har en akademisk kommunikations- eller samfundsfagliguddannelse og du må gerne være nyuddannet.

Du har forståelse for arbejdet som embedsperson i en politisk styret organisation.

Hvem er vi?
Vi er seks medarbejdere i sekretariatet, der betjener Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg.

Vi sørger for, at rammerne for lokaludvalgenes aktiviteter er i orden. Vi bistår dem i forbindelse med deres egne møder og deres offentlige møder og arrangementer, ligesom vi forvalter deres puljemidler. Vi sørger for, at deres beslutninger bliver ført ud i livet og deltager i deres dialog med forvaltninger, københavnere og lokale aktører. Vi har base på Rådhuset, Rådhuspladsen 1, men er tit ude og tale med folk. De mange forskelligartede opgaver løfter vi i fællesskab, men vi arbejder selvstændigt inden for rammerne af vores aftaler.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Hertil kan der gives et tillæg for aftenarbejde.

Vikariatet starter den 1. oktober 2024 og er på minimum seks måneder. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer. Der vil være noget aftenarbejde og en sjælden gang også weekendarbejde. Arbejdstiden er fleksibel med mulighed for afspadsering indenfor hvert kvartal. Hjemmearbejde er efter aftale.

Stillingen er organisatorisk placeret i Borgerrepræsentationens Sekretariat i Økonomiforvaltningen.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsmedarbejder Felizia Windfeld Kock på 2181 0751 eller sekretariatsleder Christian Christensen på 6037 8058.

Søg via linket senest fredag den 9. august 2024
Samtaler forventes afholdt i uge 33 eller 34.

Om Københavns Lokaludvalg
Der er 12 lokaludvalg i Københavns Kommune. De består af frivillige fra det lokale foreningsliv og de politiske partier i Borgerrepræsentationen. Lokaludvalgene står for den lokale københavnerdialog i samarbejde med kommunens forvaltninger og understøtter dialogen mellem københavnere i bydelen og Borgerrepræsentationen. Lokaludvalgene samarbejder med netværk indenfor f.eks. boligorganisationer, foreninger, erhvervsliv, skoler og institutioner og støtter dannelse af nye netværk i bydelene. Derudover varetager lokaludvalgene den lokale miljøopgave. Hvert lokaludvalg råder over en pulje til lokale aktiviteter.

Læs mere om Indre By Lokaludvalg på https://indrebylokaludvalg.kk.dk/

Læs mere om Christianshavns Lokaludvalg her: https://www.christianshavnslokaludvalg.kk.dk/

Læs mere om rammerne for lokaludvalgene her: https://www.kk.dk/artikel/lokaludvalg

Om Økonomiforvaltningen
Som ansat i et lokaludvalgssekretariat er du ansat i Økonomiforvaltningen, som er én ud af i alt syv forvaltninger. Økonomiforvaltningen varetager de overordnede og koordinerende opgaver vedrørende kommunens økonomi, økonomisystem, personale, fysisk planlægning, informationsvirksomhed og den generelle udvikling i øvrigt. Desuden varetager Økonomiforvaltningen sekretariatsbetjening af Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget og overborgmesteren. Læs mere om Københavns Kommune på www.kk.dk.