Professionsbachelor i ernæring/køkkenmedarbejder til at lave lækker mad til en masse dejlige børn i Vuggestuen Regnbuen

Søg jobbet

Drift og service
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Vi er en lille vuggestue med 36 dejlige vuggestuebørn, der hver dag skal have god mad. Køkkenet ligger i midten af institutionen, så alle bliver mødt af duften af mad, når man kommer ind i Regnbuen. Da Regnbuen er en lille institution, er køkkenet heller ikke så stort, derfor skal man som ansat i køkkenet i Regnbuen kunne lide at arbejde alene.

Hver dag serveres der fire måltider med særligt fokus på frokost og eftermiddagsmad. Der skal bages frisk brød hver dag, og det meste mad laves fra bunden.

Vuggestuen Regnbuen er en del af Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge C, og i klyngen har vi et netværk af køkkenpersonale. Vi har udarbejdet en kostpolitik for at sikre, at alle børn i klyngen får gode måltider, der lever op til Fødevarestyrelsens retningslinjer. I kostpolitikken er der desuden lagt vægt på, at der i alle institutioner arbejdes med følgende fem fokusområder: madmod, årstidens råvarer, bæredygtighed, madspild og servering.

Vi søger en faglært/ufaglært køkkenmedarbejder, der har mod på at 

  • kommunikere skriftligt og mundtligt om, hvilke hovedingredienser, der indgår i måltidet, så det kan videreformidles af det pædagogiske personale
  • der ved serveringen tænkes på, at maden skal være tilgængelig for barnet, så det bliver muligt for barnet at være selvhjulpen
  • tænke den æstetiske oplevelse ind i anretningen

I kommende tid vil vi sammen med Mayers Madhus revidere vores mad- og måltidspolitik. Derudover vil vi genopstarte vores mad- og måltidsudvalg, der består af en leder, køkkenpersonale og en pædagogisk medarbejder.

Tanken er at mødes hver anden måned og være i dialog om, hvordan vi samarbejder gennem tillid og respekt for hinandens faglighed og kerneopgaver, og hvordan vi gør måltiderne i vores hus til det bedste tidspunkt på dagen for vores børn.  

Vi forventer at du

  • er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed, ernæringsassistent eller har erfaring med at lave mad til vuggestuebørn
  • har erfaring med og kan tage ansvar for fødevarehygiejne, daglig rengøring og egenkontrol
  • kan sammensætte en varieret og spændende menuplan med årstidens råvarer
  • kan tage ansvaret for, at kosten overholder gældende ernæringsmæssige retningslinjer for børnekost og institutionsmåltider
  • kan betjene en pc og bestille varer via Københavns Kommunes indkøbssystem
  • indgår i et konstruktivt samarbejde med det pædagogiske personale
  • er i stand til at udføre de arbejdsopgaver, der er forbundet med udpakning af varer, madlavning samt rengøring og opvask
  • har lyst til at eksperimentere med råvarer, tilberedningsmetoder, smag og konsistens og afprøve nye madretter

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30 timer om ugen. Løn er efter gældende overenskomst. Vi ønsker stillingen besat den 19. august 2024 eller hurtigst muligt herefter. Din arbejdstid vil ligge i tidsrummet kl. 07-14.00. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
For mere information kan du kontakte pædagogisk leder Nathja Green på 2370 3749.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.

Søg via linket senest mandag den 29. juli 2024
Vi forventer at holde samtaler i uge 32/33.