Positive, stabile og handlekraftige pædagogmedhjælpere til KKFO'en ved Rådmandsgades Skole

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Hvis du brænder for at være aktiv med børn gennem leg, bevægelse og kreative aktiviteter og ønsker at bidrage til en meningsfuld hverdag med fokus på fritidspædagogik, hvor fællesskab, trivsel og dannelse er i højsædet, så er det måske dig, vi leder efter.  

Din profil
Vi søger to stabile og engagerede kollegaer, der ikke er bange for at tage initiativ og samle en gruppe børn til aktiviteter og leg. Du skal være aktiv, fleksibel og klar til at indgå i en hverdag med mange forskellige opgaver i KKFO'en.  

Er du kreativ og energisk, og har du mod på at igangsætte skøre, sjove og lærerige aktiviteter, der udfordrer børnenes fantasi og nysgerrighed? Så kan du være lige den, vi søger.  

Du behøver ikke have erfaring med bestemte aktiviteter – det vigtigste er, at du har lyst til at tænke nyt og skabe en sjov og lærerig hverdag for børnene.  

Eksempler på aktiviteter kunne være

  • Optage en podcast med børnenes egne fortællinger  
  • Sværd og Trolddom – udvikle rollespil og fantasifulde eventyr  
  • Social Gaming – skabe sjove og lærerige fællesskaber gennem spil og teamwork  
  • Madlavning med en dehydrator – lær børnene at lave sunde snacks og retter  
  • Skrive og indspille sange i GarageBand  
  • Teatersport – drama som en måde at udtrykke sig på  
  • Lære nye maleteknikker og forfine børnenes kunst  

Vi tilbyder
Som nyansat vil du få et skræddersyet introduktionsforløb, hvor du bliver grundigt introduceret til jobbet, ansvarsområderne og vores pædagogiske tilgang.  

Vi lægger vægt på, at KKFO'en er børnenes sted, hvor der er plads til både fri leg og meningsfulde aktiviteter. Det kræver medarbejdere, der kan motivere og skabe kvalitet i de planlagte aktiviteter og udviklingstilbud.  

Vores fire huse har en varm og omsorgsfuld atmosfære med strukturerede rammer og en bred vifte af kreative aktiviteter, der styrker trivsel og børnefællesskaber. Vi arbejder med værdier som solidaritet, mangfoldighed og social inklusion, der sikrer plads til alle børn i fællesskabet.  

Vi søger kollegaer, der deler vores høje ambitionsniveau, brænder for at gøre en forskel og kommunikerer åbent og anerkendende.  

Stillingerne er på 28 timer om ugen og er omfattet af en årsnorm, hvilket betyder, at det ugentlige timetal kan variere. Arbejdstiden ligger mellem kl. 6:15 og 17:00.

Hvis du mener, at du matcher ovenstående profil og ønsker at bidrage aktivt til udviklingen af det pædagogiske arbejde i forhold til det gode børneliv, så send os venligst en ansøgning vedlagt dit CV.

KKFO´en på Rådmandsgades Skole ligger på Rådmandsgade 28, 2200 København N.

Har du spørgsmål kan du kontate KKFO-leder Brian Hilskov på 33 66 17 00.

Søg via linket senest tirsdag den 10. december 2024
Samtaler forventes afholdt løbende. I forbindelse med samtalen vil der være mulighed for rundvisning i institutionen.