Plejefamilie til støtteophold til et barn eller et søskendepar

Søg jobbet

Plejefamilier
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Er du/I godkendt som plejefamilie til støtteophold (før barnets lov fra den 1. januar 2024 kaldet aflastning), og kan I skabe trygge rammer om et søskendepar eller en af de to søskende på henholdsvis 13 år og 10 år?

Drengen på 10 år beskrives som en sund og rask dreng. Han fungerer godt med tætte og kendte voksne omkring sig. Han er meget glad for hunde. Drengen kan godt lide at spille på computer.

Drengen på 13 år kan godt lide at svømme, og han kan lide at se filmklip på Youtube. Han er opsøgende ift. kontakt med andre mennesker. Når han er i godt humør, smitter hans glæde. Han vil gerne passe på andre mennesker.

Begge drenge har en diagnose indenfor autismespektret, så kendskab til dette er en fordel. De har behov for tæt guidning og voksenstøtte i forbindelse med hverdagens gøremål. Jeres hjem kan derfor være det rigtige for drengene eller det ene barn, hvis I kan imødekomme ovenstående og skabe en tryg og forudsigelig hverdag.

Omfanget af støtteopholdet for hvert barn er én weekend månedligt. De to brødre skal ikke i støtteophold samtidig, og derfor er det muligt at én plejefamilie kan have begge drenge i støtteophold på skift.

Om jer 

  • Du/I er godkendt som plejefamilie.
  • Som plejefamilie består I af et par eller en enlig.
  • I skal kunne skabe en forudsigelig og struktureret hverdag for drengen/ drengene.
  • Der må gerne være andre børn i familien.
  • I bor på Sjælland eller Lolland-Falster.
  • I har kendskab til autisme – eller er interesseret i at lære om det.

I står ikke alene med opgaven, for vi giver jer pædagogisk supervision fra en fast tilknyttet familieplejekonsulent. Samtidig får I mulighed for at deltage i vores brede udvalg af kurser med fokus på aktuelle emner – se kursusplan på vores hjemmeside.

Honorar:  8 x vederlag på det ene barn og 9 x vederlag på det andet barn.

Mere information
Du kan få flere oplysninger hos familieplejekonsulent Mette Bøgelund på 2611 2213 eller via mail b59a@kk.dk

Ansøgningsfrist senest tirsdag den 2. juli 2024.

Send din ansøgning mærket 'MB/2024-21' sammen med den seneste tilsynsrapport til:
familieplejen@kk.dk
Eller til:
Familieplejen København
Svendborggade 5, 3. sal
2100 København Ø

Du kan også søge via linket.

Om Familieplejen København
Familieplejen København er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en vidensbaseret tilgang og tilbyder alle vores plejefamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne plejefamilie, bl.a. gennem vores kursusvirksomhed. Læs om os på familieplejen.kk.dk.