Pleje- og omsorgsmedhjælpere til weekendvagt på plejecentret Aftensol – et lille og hyggeligt plejehjem på Nørrebro
Vi søger kolleger, der har lyst til at hjælpe vores beboere med personlig pleje og omsorg i weekenden.
Plejecentret Aftensol er et lille, hyggeligt plejehjem på Nørrebro. Her bor 43 ældre mennesker, der på forskellig måde har brug for hjælp til at klare hverdagen.
Om dig
Vi søger kolleger, der er hjælperuddannet eller har en god portion erfaring fra tidligere ansættelser på plejehjem. Kolleger, der er gode til at kommunikere med beboerne og med de kolleger, de er på arbejde med.
Vagten af denne type kan godt kræve, at du er fleksibel, da arbejdsopgaverne kan variere fra dag til dag. Opgaverne er at hjælpe beboerne med personlig pleje, måltider og hvad der ellers kan være brug for i en hverdag.
Som fast weekendvagt kan du vælge at arbejde hver 2. weekend. Arbejdstiden er fra kl. 17.30-21.30. Derudover har du mulighed for at blive tilknyttet som afløser, hvor der er mulighed for at supplere dine timer ved sygdom og ferie blandt det øvrige personale.
Om os
Aftensol er tilknyttet Frelsens Hær, og det betyder, at vi arbejder ud fra et kristent værdigrundlag. Du behøver ikke være kristen for at bo eller arbejde her, men vi forventer, at du omgås beboerne med respekt og næstekærlighed.
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Er du interesseret i at høre mere om Aftensol eller stillingerne, kan du kontakte afdelingsleder Catherina Berkfors på 24 79 38 32 eller Bente Frederiksen 51 73 47 85.
Søg via linket senest torsdag den 14. november 2024
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.