Personlig medhjælper til KKFO'en ved Nørrebro Park Skole

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Vi kan tilbyde et spændende arbejdsmiljø, et højt fagligt niveau og en struktureret hverdag, hvor der også er plads til kreativitet og nye ideer. Vi har en velfungerende børnegruppe og et godt forældresamarbejde.

Vi søger en personlig medhjælper til start hurtigst muligt.

Lidt om KKFO'en ved Nørrebro Park Skole
Institutionen har til huse på skolen i stueetagen. Der er tilknyttet ca. 350 børn og 25 ansatte.

Vi brænder for fritidspædagogik og for at give vores børn et trygt, spændende og sjovt fritidsliv.

Vi gør brug af skolens faglokaler, idrætssale, træværksted m.m., og vores beliggenhed i den grønne del af Nørrebro giver os adskillige muligheder for et varieret udendørsliv.

Vores uger er tilrettelagt efter aktivitetsskema, som tager udgangspunkt i børnenes interesser og personalets kompetencer.

Vi søger en medarbejder, som

  • gerne vil være med til at videreudvikle vores KKFO
  • gerne vil se muligheder frem for begrænsninger
  • har godt humør og lyst til at deltage i KKFO'ens liv
  • har empati, er robust og har gode samarbejdsevner

Personlig hjælper
Vi søger en personlig hjælper, der kan assistere et af vores kommende skolebørn. Barnet skal have hjælp til at begrænse sine fysiske udfoldelser grundet en hoftesygdom.

Stillingen indebærer personlig assistance i løbet af dagen.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest samt reference.

Stillingen er som udgangspunkt tidsbegrænset til den 30. juni 2026.

Stillingen er normeret til 25 timer om ugen i tidsrummet kl. 11.30-16.00 med undtagelse af onsdag, hvor mødetiden vil være kl. 09.00-16.00.

Yderligere oplysninger
Ønsker du at vide mere om stillingen, kan du kontakte KKFO-leder Olivier Pramming på 61 22 73 67.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis. Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning.

Søg via linket senest onsdag den 26. marts 2025
Vi holder jobsamtaler i uge 13.