Personlig assistent til at understøtte en fastansat i Snorregården

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Kort om os
Snorregården er en vuggestue med 5 grupper, hvor vi på hver gruppe har plads til 12 børn. I Snorregården har vi fokus på børneperspektivet, og vi møder altid børnene dér, hvor de er og har brug for det. Vi har et godt og stærkt arbejdsfællesskab, og vi er alle enige om, at vi har et vigtigt arbejde, og vi lykkes sammen.

Vi tilbyder et helt fantastisk hus, der rummer pædagogisk personale og som absolut altid har fokus på at skabe de bedste rammer for det gode børneliv. Her er omsorg og nærvær altid i fokus, og vi udnytter alle rum og hjørner i huset. Vi har en dejlig legeplads, og alle grupper har udgang hertil. Stillingen vil være på 17 timer om ugen, og timerne er fast i skema.

Hvem er du?
Du besidder evner som indlevelse og nærvær, og du fokuserer på børnenes perspektiver og møder dem dér, hvor de er. Du er opmærksom på at vise børnene, du er til rådighed gennem dit kropssprog og din mimik. Du er positiv og formår at engagere dig i dit arbejde. Du er mødestabil, og du finder det pædagogiske fag interessant, og du er god til at tilbyde din hjælp.

OBS!
At være personlig assistent (PA) består i, at du og medarbejderen sammen løser de opgaver pædagogmedhjælperstillingen indebærer – herunder, og i særdeleshed, fysiske opgaver. Fx hjælp med oprydning, hjælpe børn med deres overtøj, gå med på tur, hjælpe børn på toilettet/bleskift m.m. Desuden skal du træde til, hvor det skønnes, der er behov.

Da du kommer til at arbejde i et børnemiljø, er det vigtigt, at du ser stillingen som mere end blot personlig assistent til en kollega. Børnene vil opfatte dig som ny voksen på stuen og se dig som endnu en omsorgsgiver og rollemodel. Derfor er det vigtigt, at du ser dig selv som en rollemodel for børnene, og at du har fokus på dit relations arbejde med børn, forældre og kollegaer.

Det er vigtigt for os at vi, ud fra din ansøgning, kan læse, hvordan netop du kan bidrage til det gode børneliv, og hvorfor vi skal vælge dig.

Sidst, men ikke mindst!
I Snorregården har vi udarbejdet en velkomstpakke, når vi tager imod nye kollegaer i huset. Din velkomstpakke vil også have fokus på at indeholde de arbejdsopgaver, der forventes af dig som personlig assistent.

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

Ansættelsesvilkår
Vi har brug for en personlig assistent fra den 1. december 2024 eller snarest derefter. Timeantallet er 17 timer om ugen. Arbejdstiden fordeler sig mellem kl. 07.15-17.00 og fredag kl. 07.15-16.15. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Er du interesseret i stillingen, og ønsker du at høre mere, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Josefine Ellehammer Shein på 20 51 99 50.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 22. november 2024