Personalekonsulent til området Dagpenge og Refusion i Koncernservice

Søg jobbet

Politik og administration
Fuldtid
Fastansættelse

Har du flair for tal og økonomi? Og har du interesse for at prøve kræfter med løn- og dagpengerefusion i Danmarks største kommune?

Vi søger en personalekonsulent til området Dagpenge og Refusion i Koncernservice.

Du skal søge hos os, hvis du har erfaring og/eller interesse indenfor et eller flere af disse områder

  • Sygdom, barsel og lønrefusioner og kendskab til gældende lovgivning på området
  • Kontrol og afstemning af modtagende refusioner fra bopælskommuner og fra Udbetaling Danmark
  • Flair for at arbejde med data i tæt samarbejde med øvrige afdelinger
  • Sagsbehandling i fagsystemer
  • Rådgivning til ledere og ansatte i kommunen
  • Samarbejde med bopælskommuner

Vi er en organisation, der er udviklingsorienteret, har fokus på kvalitet og service samt høje ambitioner om at automatisere administrative opgaver.

Vi søger både en medarbejder, der har få eller mange års erfaring. Og vi søger både en medarbejder uden uddannelse og en medarbejder med uddannelse, fx kontoruddannelse, diplom eller professionsbachelor.

Ønsker til vores kommende medarbejder

  • Du har både interesse og flair for tal og regneark, og du er ferm til at sætte dig ind i nye processer og systemer
  • Du forstår vigtigheden af kvalitet og at levere til tiden
  • Du har overblik, er analytisk og har et godt humør
  • Trives i en travl og omskiftelig hverdag
  • Du kan yde professionel rådgivning til vores brugere
  • Du har lyst og interesse for at lære mere
  • Du har måske kendskab til nogle af vores systemer: KMD Opus, Virk.dk og ServiceNow

Hvem er vi?
Du bliver en del af et team på otte fagligt dygtige, kompetente og engagerede kollegaer. Vi lægger vægt på sparring, samarbejde og et stærkt fagligt fællesskab, da det giver den bedste service og rådgivning til vores ledere og ansatte i kommunen.

Vores omgangstone er åben og uformel. Vi er ambitiøse og har vedvarende fokus på at udvikle vores opgaveløsning, både i forhold til kvalitet og automatisering.

Vi sidder i storrum med gode muligheder for hjemmearbejdsdage. Vi har flekstid, og har kantine- massage- og frugtordning samt andre personalegoder.

Vi holder til på Borups Allé lige ved Fuglebakken Station.

I vores kontor er vi 55 medarbejdere fordelt på fem områder. Vi servicerer ansatte og ledere i Københavns Kommune, og i teamet er vi specialister indenfor barsel, dagpenge og refusioner.

Korrekt løn til tiden
Kontoret er en del af Center for Løn og Personale i Koncernservice, der servicerer Københavns Kommunes ca. 45.000 ledere og ansatte og består af 230 medarbejdere. Centrets hovedopgaver er indenfor løn- og personaleadministration og automatisering.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. 

Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. september eller snarest herefter.

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Eva Baumann på 2045 7831.

Søg via linket senest mandag den 12. august 2024
Vi gennemfører samtaler løbende.

Koncernservice er en professionel serviceorganisation
I Koncernservice har vi et stærkt fagligt miljø med kompetente og specialiserede medarbejdere inden for finans, løn, HR og personalejura. Vi udvikler konstant vores kompetencer og faglighed for at kunne forenkle arbejdsgangene, når vi etablerer nye teknologiske løsninger på tværs af kommunen. Og vi insisterer på, at vores løsninger skaber en reel effekt hos vores brugere på den længere bane. Vi er ca. 600 medarbejdere, der løbende er i dialog med kommunens syv forvaltninger og ca. 45.000 medarbejdere. Vi er med andre ord administrativt samlingspunkt, der skal sikre en effektiv og intuitiv digital administration for hele Københavns Kommune. Mød os på www.koncernservice.kk.dk.