Peermedarbejdere til Ungeområdet i Borgercenter Handicap

Søg jobbet

Pædagogik
Fleksjob
Deltid - alt under 37 timer
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Vil du bruge dine erfaringer til at støtte københavnske borgere med autisme i at skabe en meningsfuld hverdag?
Bliv peermedarbejder og del dine oplevelser for at skabe håb, mening og empowerment. Dette er en meningsfuld stilling, hvor du kan gøre en positiv forskel i andres liv. Vi søger peermedarbejdere med personlige, levede og bearbejdede erfaringer med autisme til to stillinger på 15 timer om ugen med opstart snarest muligt eller senest den 1. oktober 2024.

Om os
I Borgercenter Handicap leverer vi socialpædagogisk støtte til ca. 850 borgere med handicap i København, som bor i egen bolig. Vi tror på, at deltagelse i nye sociale sammenhænge med peers kan give borgerne nye perspektiver og forbedre deres livskvalitet. Formålet er, at borgere, der modtager socialpædagogisk støtte efter SEL. §85 skal føle sig mødt og forstået af peers, som kan støtte dem i at opfylde deres ønsker og behov.

Vi har ansat en peerkoordinator, der vil sikre rammerne og guide dig i denne nye rolle. Du vil desuden komme på et peerkursus. Med tiden vil der blive etableret et team af frivillige.

Om stillingen
De nye tiltag omfatter både gruppeforløb og individuel støtte med peer-to-peer-metoden som et delelement, så borgere med socialpædagogisk støtte kan møde peers, de kan relatere til. Som peermedarbejder støtter du borgere primært med autisme i at leve et aktivt liv med øget samfundsdeltagelse.

Din personlige erfaring med autisme gør dig til en uvurderlig støtte for målgruppen. Du vil også kunne bygge bro mellem offentlige tilbud og frivillige sociale organisationer, hvilket kan forbedre borgernes livskvalitet gennem meningsfulde fællesskaber.

Dine opgaver vil støtte den enkelte borgers egenmestring, baseret på deres specifikke behov og situation.

Dine opgaver inkluderer

  • bruge egne erfaringer og være med til at varetage gruppebaseret støtte
  • skabe relation til borgere og motivere med udgangspunkt i egne levede erfaringer
  • tilbyde støttende individuelle samtaler med fokus på håb, ønsker og drømme
  • deltage i bostøttebesøg
  • levere onlinestøtte til borgere med autisme

Vi ser gerne, at du

  • har personlige, levede og bearbejdede erfaringer med de udfordringer, der kan opstå med autisme, og du kan vejlede ud fra dem
  • er et stabilt sted i dit liv, hvor du ønsker at bruge dine erfaringer til at støtte andre og kan rumme andres vanskeligheder

Vi søger dig, der

  • er god til at formidle egne erfaringer med udfordringer forbundet med autisme
  • er tydelig i din kommunikation, god til at lytte, tålmodig, nysgerrig og vedholdende
  • kan sætte rammer og styre samtaler på en anerkendende måde
  • er fleksibel og kan tilpasse dig skiftende opgaver og situationer

Ansættelse
Stillingerne er tidsbegrænsede til et år med mulighed for forlængelse. Der vil også mulighed for at blive ansat som fleksjobber. Stillingerne er på 15 timer om ugen fordelt på tre hverdage. Arbejde sene eftermiddage og om aftenen kan forekomme. Vi er fleksible med planlægningen af timerne.

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og lære dig bedre at kende. Hvis du har spørgsmål om stillingerne, er du velkommen til at kontakte peerkoordinator Stine Arndt på 2061 9112 eller afdelingsleder Christine Pehrson 2166 4704.

Søg via linket senest tirsdag den 20. august 2024

Om Borgercenter Handicap (BCH)
Borgercenter Handicaps kerneopgave er at understøtte og skabe forudsætninger for, at københavnere med handicap kan udfolde deres potentiale for livskvalitet og mestring af eget liv. Som medarbejder i Borgercenter Handicap bliver du en del af et udviklende og stærkt fagligt fællesskab, hvor vi står sammen om at gøre en forskel for andre. Læs mere om os her.

Vores målgruppe er københavnere med betydeligt varigt nedsat funktionsevne. Vi består af et myndighedsområde med ca. 333 medarbejdere og 10 centerfællesskaber bestående af 61 tilbud med ca. 2.200 ansatte. Vi arbejder ud fra Socialstrategien, en by med plads til alle, under overskrifterne et værdigt liv, et selvstændigt liv, en helstøbt og langsigtet løsning samt en sund og faglig stærk organisation. Du kan læse om Socialforvaltningen og om Borgercenter Handicaps vision og målsætninger på Københavns Kommunes hjemmeside og om Borgercenter Handicap her.