Pædagogmedhjælpere til Sejlhusets vuggestue

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Vuggestuebørn, gode kollegaer og masser af udeliv

Om Sejlhuset
Sejlhuset har en natur-, udeliv- og sundhedsprofil.

I Sejlhuset får alle børn et forhold til naturen, der starter i de små oplevelser i alle årets måneder. Børn bliver større i naturen, deres horisont udvider sig, de får uglet hår, jord på knæene og sand mellem tæerne. I et sundhedsperspektiv kan det hjælpe børn til bedre at forstå sig selv og deres omverden.

Grundpillen i Sejlhusets pædagogiske hverdag er, at jo større sammenhæng vi skaber i børnene liv, jo sundere er de, og det giver en robusthed, som barnet bruger til at tackle de udfordringer, barnet møder i livet. Jo mere kendskab barnet har til naturen, jo bedre kan det tage vare på den.

I vores vuggestue drager vi omsorg for børnene og hinanden med fokus på fællesskaber og det gode børneliv. Vi arbejder med natur og bevægelse som grundlag for vores pædagogiske aktiviteter.

Vi bruger vores legeplads med et naturværksted, og vi leger samt går på udflugter i den omkringliggende skønne natur. Vi tanker op på økologisk og sukkerfri kost og vægter det pædagogiske måltid højt.

Vi er et stort hus, men er fordelt på tre mindre matrikler.

Vores børnegruppe er multikulturel, og derfor kommunikerer vi også på engelsk med forældrene.

Vi har 60 vuggestuebørn fordelt på fem grupper beliggende i Ørestad og to udflytterbørnehaver med 100 børn. Vi har god plads, og derfor fungerer vuggestuen som opsamlingssted for børnehaverne, der har hus og skønne udefaciliteter i Dragør/Lynge.

A Klynge I
Sejlhuset er en del af A Klynge I, som består af Børnehuset Else, Børnehuset Jorn, Kongeriget, Børnehuset 8-Tallet, LilleArena, Sejlhuset og M-Huset.

I A klynge I arbejder vi ud fra at være fælles om det gode børneliv. Enhederne har hver deres pædagogiske profil. Vi er en klynge, der er stolte af vores sukkerfri zone og økologiske kostpolitik.

Har du lyst til at arbejde i en vuggestue med glade børn og inspirerende kollegaer? Så send din ansøgning afsted til os.

Ansættelsesvilkår 
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og principper om Ny løn.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Ansættelse er fra den 15. august 2024.

Stillingerner er som pædagogmedhjælper i flyverfunktion. Arbejdstiden udgør 30 timer ugentligt i tidsrummet kl. 9.00-16.00 på hverdage. 

Yderligere oplysninger  
Flere oplysninger kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder Hanne Arnsberg-Rude på 2027 1222.

Søg via linket senest onsdag den 31. juli 2024
Der vil være samtaler løbende.